længe, længe siden på siden

og hvorfor? ståltrådsbiler og klimaomfavnende blå kaffe udgør dele. Øvrige: balloner og terrasser (alle med) og TEPPOP ::noksagt#2:: Øvrige: mere. Øvrige øriger, øv.

dette er skriftligt kvægets død + +

/og når man ikke kan få tromboner og tangenter og må man tage det næstbedste og improvisere selv helt for sig selv og helt alene og det er i virkeligheden det interessanteste sted især når. [bant]. og igen tananaRanana to a jungle beat.

og års fødsels arbejds solskins oilskins

\hauser\

ps. her er tempoet almindeligvis trykket, stemningen lav, rytmen uregelmæssig; vantro det eller ej: dette er p.til.den.rosa. til videre til.

*og efter denne korte pause byder vi velkommen til*

.......Kajlinasaj an der Blockspruttelkräntz .........

aka

univerdens stærkeste klovn

alias

småsmå bloklys og to gange pomfrittemandpomfrittemandpomfrittemandmandmandmandmand

og jeg

drømte at en lille udvalgt skare, heriblandt jeg, efter lang flugt i store hvælvede haller, konstruerede af Eiffel eller ligesindede, højt over byen undslap eller rettere som de eneste havde bevidstheden om, at tiden blev skruet bagud til 1992. Og vi boede i en lejlighed på første sal ned til en af byens mange kanaler og det var efterår og ingen andre anede, at vi alle var kommet fra 2010 og ingen havde hørt om www og himlen var stålgrå. Og i virkeligheden en form for episk begyndelse med store muligheder, så at sige, der endte i 1992-november og smådeprim bureaukratisk konstrueret københavn.

Og lykke til hrH med den lejligheden..

jeg står ikke her

som han sagde, da han gjorde netop det. En tandløs, hageløs, fordrukken herre, var han; og i selskab med ligesindede var det en halv sandhed. desuden skiftenøgler og laminatvægge, en der nægtede at give op, og vi andre, som kom hjem med 50 cigaretter i tøjet. glimrende aften i svenborgske stuer.

khs

ps - og tak for de mange spændede bidrag her på siden

tilbage igen

i vanvidsvaranasi. Gammel stank gamle venner gamle syn ogsaafremdeles. Denne gang rejser understregede, overvurderede ikke blot med egen last men ogsaa 2aarsknaegten. Galskaben foroeges og alt i afmaalte doser. Men landet kommer ikke i afmaalte doser men skyller ind over een overvaeldende paa trods af det familiaere, velkendte. Gudskelov for fortids fraender for frokoster forsyninger forlystelser og fordoejelser og noejelser.

Nu i fredelige, rolige, hyggelige Assi med dytbaat og luksus og pa-anlaegsaarti og fornoejelsen er saaledes til at overse men alligevel. Har hvad ejendomsmaeglere ville kalde flodkig hvis altsaa taagetaepperne ville forfoeje sig blot en anelse mod genfoedt-som-et-aesel-stranden paa den anden side af hurtigtflydende lavtvandet Ganga Maa.

Og askeindsmurte nagababaer der med chillum i haand henrykt smiler og vinker og bliver lige saa unge og kaade som knaegten i baerestolen paa min ryg. Og

hkhKH

i magasinerne

står alting efter størrelse. 0ktaver for sig, kvarter for sig, folianter for sig. 8 4 2. Og mængden kan der ikke siges noget om, men Bak (interessant nok hedder forfatteren til den seneste indholdsmæssige analyse Dal) har bikset og målt og gået og set og luret og anslået ogsåvidere og er nået frem til ca. 8 kilometer, til og med 1959 fraregnet goe gamle Hielmstjernes samlinger, værker trykt inden 1600 (deri inkluderet a priori de værdifulde inkunabler). Og understregede, overvurderede overstreger og undervurderer konstant kompleksiteten i de systemer, som starter med Gud (til sidst i katalog 1-7 - efter jødedommen og muhammedanismen - kommer de farlige pietistisk sekter. Frimureriet gemmer sig under overtro sammen med gamle gautama og de andre. Vi ender med personalhistorie, poesi og denslags - i særdeleshed fra hertugdømmerne syd for grænsen.

khau

og derudover en utrættelig arving der måtte give op til sidst, en flaske rom, to stærke øl, en nivtang og en udsendt medarbejder nær ertebølle (dog kun i geografisk og ikke tidslig forstand omend der også der er præferencer for det fede kød og marven). således er en fredag formet.

og tak til gyda for det og tak for alt det, der skærer som bunker af flintflækker i hælene på den uopmærksomme.

og ofte drømme om sommerrejser, feriehuse, høje, høje græsklædte bakker og en forfærdelig mængde statistik. Og som. Og somom. Og derom kan der vel måske såfremt og så videre siges en hel del, men erindringerne forstøver-damper-muldes-går og tilbage står en fjern duft af en køretur i sydfrankrig engang i halvfjerdserne med en umulig sammensætning af medpassagerer og et sort sort middelhav der burde have været biscayen i den venstre siderude. og hvad skete derefter? Vi nåede ikke frem i tide, fuglen fløjet og alt; men ingen skuffelse, sure miner, bare videre, videre, videre, fremad, op på de græsklædte skråninger i stiv kuling og stemning (på trods af det kuperede land) som en forårsflandersk martsmorgen. Og hun sagde og han sagde og jeg måtte bare fortsætte frem mod huset; på bjælker ud over bakken hængende (sådan var ordstillingen på sin vis i dette ubevidste land selvom alt var uden ord. der er en særegen grammatik i luften ved den tid på natten. Så rigid, konkret, at syntaksen i bogstaveligste forstand skaber omgivelserne (selvom vi ved, selvom alle ved, at det er en billig kulisse af malet pap. det konstateres ofte ved selvsyn)) og ind til duften af harpiks og et langt langt større indre end jeg gad at undre mig over. og derfra videre ind, dybere i huset og ud bagtil og dér var den længe søgte perron med de lange, lange blå tog. Der er tremmer for ruderne og vi kører nordpå og gulvet er gråt og ikke dækket, men alligevel bemærkelsesværdigt tilsmudset af, sand og små stykker knust legetøj. Ikke specifikke, skræmmende ting. Ingen dukkehoveder, rangler, bare plastic uden specificeret herkomst (men jeg ved det er legetøj, for det svider under fødderne).

a lazy sunday eve

ingen sikkerhed, kun antagelser, opmålinger, tilsnigelser kvalificeret gætværk ogsåvidere. Og der er blod på bordet og plaster på fingeren og en lille smule finger på æggen, og hvis understregede, overvurderede skulle leve af fingrene, ville han gå brødløs de næste par dage. Det smerter mig at skrive e, r og andre væsentlige palæogrrrafiske bidrag til disse forståeligt uforuroligende forfærdeligheder. s er helt ok, men.

hAk Aspar kufkuf

ps - - i mangel på begejstring for taster og tommelfingre og trykfølsomme enheder i begge ender af denne tastaturmedierede kommunikation - en argumentation baseret på tryk og rytme - der er ingen kærtegn igennem denne (eller de fleste andre eller)

sånoed lrårrt. har ikke tænkt en ærlig tanke i månedsvis og stadig ikke og er helt blank på pennen og uden - der er intet som flyder i en lind strøm og alt, hvad der kommer kommer af sig selv og er helt uden værdi uden de 10tusinde timer det kræver at lære at udtrykke sig i sit valgte - det eneste, hanhamderjeg har brugt så meget tid på er sgu at sidde på lokum.

nå, men .

der er frustrativer afbrydelser overgrabbelser, undertryk -jeg -vejs og derfor er det om at smide præfrontalismen væk og bare give sig hen til den smukke adrenalin og de mildt rasende endorfinfinfiner. puha en bæ, den dér.

forvalter af den nationale kulturarv

og sådan kan det gå gennem venten og venten og pludselig er understregede, overvurderede blevet vogter og beskytter af den kanoniserede historie, den antionale kulturarv. Og bevæger mig uden begyndelsespunkt eller mål i sigte gennem paragra§§er -fraser -lleller -llog med det formål gennem -nedrelse at -bedre, -ankre og -midle, udruste, -trykke og -give et lille billede af vort kulturelle ophav, den samlede nationalhukommelse, de største navne (selv Pixeline er med) osv i formater tilgængeliggjort for alle fremtidige på skærme, konsoller og i kældre hvor alt er lys eller mørke med checksumshensyn und so weiter. Kontoret med udsigt uden udsyn, med opmagasineringsmøblement uden indhold.
Arbejdspladsen uden kaffe.
Desuden: udvalgt som repræsentant, sekundant og udadvendt ansigt for en sort bygning med sjælfuld bagdel til formål besluttet inden inkarnationen og dermed blot en form for skæbne, der ikke er uafvendelig men dog formår at løfte sig i horisonten som .

I den anledning en ordentlig omgang feberdrømme - hovedsageligt om den lejlighed på den del af amager, der ligner brixton, feks, til forveks, som jeg engang beboede. Indgang via boghandelen med en ikke negligerbar samling af pornografiske tidsskrifter fra en anden alder, meget mørke og alkohol og sovende på sofaer en række fra fortid og nutid. Derfør en anden om en længere cykeltur gennem den mose der i dagslys huser gamle hans og raggatasha. Grønt og fugtigt på vej mod demokratiske boligkomplekser, hvori parketgulvene hersker og man savner andre, tidligere liv. Mødte en dame, som iført kittel fjernede mine nyrer og min lever, der lignede to skiver foie grasterrine anlagt på udkogte røde hestebønner, tilbød af afhænde til højstbydende med en forsikring om at rigelig indtagelse af bananana og avocadopærer (som en aldrende brite forsikrede mig var frugtens eneste, sande navn - tildelt for at mindske forvirring, frygt og fordomme) vil være tilstrækkeligt til at gennemføre en af afsavnet og udstopningen ganske upåvirket tilværelse. Tør i halsen og med hovedbanken og hjertedunken videre videre gennem beton og blå belysning.

Og sådan videre og så fremdeles og

kaspar hauser, nu indefra.

og mere her i mellemtiden

som er venten, prokrastineren og en gang opvask af og til. Desuden: flere drømme om brusenicher, kældre, senge (der alle skulle flyttes), en kvinde i et lyseblåt kostyme, og midt mellem de brunlige kakler under natklubbens gennemsigtige gulv en sportsstjerne som nød at blive genoplivet med elektriske stødpuder til kinderne.
nu: kaffe, Herr Ss og fruens oplevelser i Arktis og en lille tillægsinformation: det ældre vendelbomål der vel snart er helt forsvundet, benyttede sig af ikke mindre end 37 forskellige betydningsbærende vokallyde (en form for rekord). I almindeligt nutidsdansk anvendes mellem 20 og toogtyve alt efter egn.

hkh

ps - psianoet er pså psin vej,/ pforekommer det mig

og igen

Melanie havde et hus i Valby, og jeg besøgte det i en drøm. det var et bræddeskur med et toilet og en scene og vaudeville og hofteholdere. og i en anden en lille abe, og verden var flad, kvadratisk og lille og grøn som kunstgræs, og jeg slog aben ihjel og kraniet åbnedes som en kokosnød. og endnu en, hvor indtil flere uønskede ikke ville forlade mit hjem, og U forsikrede om, at han havde ordnet hende mange gange; men det fik hende ikke til at gå. og vi forsøgte at sove og vi forsøgte at smide dem ud og vi forsøgte alt uden held.
der er flere, men de undslipper, når lyset rammer øjnene eller gråden mine ører.

k

og jeg drømte at jeg kom kørende i et tog

og ikke længe efter stationen: en lang, bakket vej. På venstre side frostramte marker, på højre det samme, men afgrænset af et højt trådhegn. På den højre mark stod og står en række boligblokke, plantet på området uden forudgående plan (men heller ikke ganske hultertil); små - 3-4 etager, hvidkalkede med en lille altan. Og rundt om hver altan (for at afskrække de indbrudstyve alle frygter her i de Forenede Stater) et slags bur, som forhindrer enhver i at entre eller forlade bygingen ad den rute. På det frostgrønne græs mellem husene går en gruppe arbejdere - jeg taler med en af dem gennem hegnet, men ikke om noget særligt. Det er først da jeg kommer længere ad vejen, længere frem mod den noget tættere bebyggelse foran mig, det går op for mig, at jeg har selskab, følges med en sort dreng. Måske er han 14 år gammel. Han er på vej mod sin kirke længere fremme (en af den slags amerikanske kirker, der dublerer som forsamlingshus og har åbent hver eneste dag). Jeg skal samme vej, men ikke ind i kirken. Før vi kommer så langt, beder jeg ham vente mens jeg henter min kassecykel ved foden af den bakke vi allerede næsten har passeret. Det er det sidste, jeg ser til ham.
På vej tilbage passerer jeg en skurvogn med toiletter, og ser en lang række af mennesker, der tilsyneladende står i kø til at få et måltid mad. De er ikke sultende, hjemløse, flygtninge, og de taler om sidste år, forrige år, for ti, tyve, femhundrede generationer siden. Og jeg snubler ikke i gruset, men glider på skosålerne som på ski eller skøjter de sidste meter mod cykelstativerne. Og hvad der følger foregår på måder, der ikke udenfor drømmen kan fremsættes sandfærdigt, både før under og efter (men ikke parallelt eller simultant med) den foregående del af dette lille narrativ.
Og det går op for mig, at der er tale om en form for sommerlejr eller festival - en del af festivalen (alt hvad jeg kommer til at opleve i forbindelse med festivalen) foregår i de førnævnte boligblokke, hvis indre indretning umuliggør det stramme, på alle måder rektangulære ydre. Herinde flere mennesker. Gamle venner, en ph.d., en kustode, en hel gymnasieklasse i et umøbleret loftskammer med gamle trægulve der dufter af gamle trægulve. Og imens vandrer vi rundt i disse lokaler, skubber luften rundt, langsomt, støvet, kigger på de blomstrede tapeter, læner os op ad, støtter os ved, hviler hånden på karmene, stoleryggene, rækværket (træværk, blankslidt af de utallige hænder, som..) der forhindrer at vi styrter ned i den nåletræsgrønne, køligt beplantede atriumgård. Fortabelse. Og tempoet tydeligt nedsat - ingen fremdrift længere. Lyssøjlerne der trænger ind og oplyser støvet bliver rigtige forhindringer, fortykker virkeligheden, så den ikke længere lader sig passere.

jordskælv!

og ikke så meget andet. Oplevede det ikke - var travlt optaget af en drøm, der involverede en havnekaj i tropenatten, huse på pæle, en gammel flamme og (er min fornemmelse) en lang række actionfyldte passager og absurde hændelser. søvndrukken kipling på stoffer. Nærmere kommer vi det ikke på nuværende.
I tilgift: Arvingen er blevet syg - opkast, feber, denslags. stakkels pus. nu sover han den ud i mors og fars seng, imens understregede, overvurderede -vejer at ringe til en doktor..
alt i alt ok
nu kommer gæsterne snart
alle gæsterne på een gang
og de skal alle sammen have kaffe og kage og pebernødder og havregrød og klystersprøjter og fuglefoder og alle de andre småting som
gør livet værd at

khkhauser

før søvnen kom

overvejede understregede, overvurderede: universet, tid, rum, masse og alle lignende illusoriske foreomster udspringer fra en singularitet. Hvorfor skete udvidelsen, frembølgelsen ikke regelmæssigt, således at universet eksisterer som en perfekt, regelmæssig sfære? - måske herr lucifer træder på scenen i kraft af tilfældet eller de små uregelmæssigheder, som ligger til grund for al existens?
og så derefter i løbet af natten (eller den tågede, alt for tidlige morgen): en drøm om vandringer i Serendips (ceylon, sri lanka osv.) bjerge. Frodigt, tropisk eksplosivt og altomfattende grønt løvhæng og tør, brun skovbund (som i en nåleskov) afbrudt af spredte, bregneagtige vækster. Ascensionens teknik afvigende fra det normale: en art mimeøvelse - trækken sig op ved imaginære reb; først til højre, derefter modsat. en person skadede foden.
og en storby (kanske colombo) med tomme gader, ditto facader. på overfladen ganske nyssepusselig, ren, pæn, sommerdansk på den allerværste kolonihavemåde; men derunder og tættere på (og jo tættere desto!) overalt små revner, sprækker, krakkeleringer, og større uregelmæssigheder og mystiske konstruktionsformer, umulige vinkler og i det hele taget en howard p.sk fornemmelse. Frem fra disse: småbitte grønne, violette, blå planter af ukendt art. dette var virkeligheden, sådan er virkeligheden, sådan - hullet, uregelmæssig og med mystiske gevækster, hvorfor det var både trist og trøstende at slå øjne (og i særdeleshed ører) op til afkommets stemme.

og derfor afspilles nu grammofonisk frøken mutter og mr accordion (så'n cirkus) i en fremførende, indfølende opførelse af diverse af den gamle organists orgelløse værker for kattetarme og hestehår.

k h

towwåx

efter et ualmindalusisk eventyr er understregede, overvurderede atter etcetera. inkl.nationer og -iv 1 stks kedeldragtklædt mand med en stor hakke og en lille terrasse, som sagde (manden) blublublublub - og se: Det var et rigtig Onomapoetikon. Dertil kommer rigelige mængder velhængt svin, den lokale tvedelte afgrøde hhv gæret og saltet + stoppet med ansjoser. Og det var vel nok. Og en nationalpark og alle disse mennesker ved kysten, disse stakkels, stakkels mennesker. i torrox-costa der lyder som et potensmiddel i pulverform, det strengt modsatte af netop det. Snarere: et fængsel for solskoldede, overvægtige ældre nordeuropæere, anrettet som en blanding af brøndby strand og et fesentrødt oceanvendt panoptikon. en enkelt attraktion: et romersk bad - nådigt pakket ind i ukrudt og gemt væk bag et højt hegn, så vi ikke får for meget af denslags.
derudover panik i parkeringshuset, mærkelige drømme (om sommerhuse og lufthavne og en by, hvor gaderne står på stolper og den virkelige virkelighed gemmer sig nedenunder og mærkelige genfærd fra fortiden, der således valgte at give sig til kende under den alt for varme dobbeltdyne i den alt alt for korte seng. Og ikke mindst (bestemt ikke mindst): den hvide hval og fedallah og [old manx sailor] og cetologi (som ikke er helt korrekt men alligevel) og flere drømme og duften af voksende vin tilsat lyden af gigantiske insekter og firben overmandede af horder af mindre, sorte insekter.
og således og en rød bil.

kaspar

ps: og det er jo ikke fordi man kan holde sig på den rette side altid, særligt ikke med en amagerkiks/trafikbille bagest i bilen og ingen vin på pladserne og et vejr som melvilligt skifter fra det ene sekund til det næste, men hun blæste ikke, selvom der var en der dækkedes af spy.
dette er ikke noget vigtigt - det tillades, anbefales alle at slå sådanne ting hen og se ind på den anden side, hvor følelserne sammenblandes og spredes gennem sindets prisme. På den måde bliver enhver sansning og i det hele taget omgang med verden en personlig (måske uvillig) viljeshandling. Fra mig opstår verden. og dig. og ham og hende og dem og den hund derovre. og hvad er betydningen af at være den dyreste vej i et matadorspil? - ikke ringe, skulle jeg hilse og sige fra borgerne i den gode lille landsby.

pps - tak for kommentaren i en tidligere post, mr Danes. det er ikke noget, som ofte hænder heromkring, og det kan da også undre at dette vindue til min kogleskal skulle kunne ogsåvid. -

ppps. ja, netop. dette steds (og dertil knyttede)s motto bør hentes fra en aften i det gode mærkes tegn, gæstet af bornholmere og en flytteservice i Slagelse:
De skjulte deres visioner i obskure referencer.

han fløj

i en kort bue, landede.
han er min videnskabsmand og min indiske præsident - en eksakt quotering fra mr Landejers nevø, mr. Sanjay Kumar Landejer.
og sådan går det frem og tilbage gennem tilværelsen. Her passer vi på og læser pamfletter, der siger 1: forsøg at, 2: lig på ryggen med, 3: (for kvinder), 4: (for mænd).
fatter ikke halvanden meter men understregede, overvurderede havde ikke klaret blot den mindste del af dagens dont uden.
Ak og

hK

ps: nationalmuseet har 4 mumier - af mennesker. Jeg har et stykke tegl fra den halve verdens tag.

halepsi

egentlig villes intet. - som abhaynarayan mallik sagde til understregede, overvurderede i en køligt-grårød stenstue i større (som i Akbar) noida:
Nothing is Doordarshan.
eller på fordansket:
Intet er Danmarks Radio

go figure

hvorfor er det for hulen så svært

at få skabt en sammenhæng i den sky af viden, der har lagt sig som et slør over specialebevidstheden. tåge og røg.
væsentligheden af at undersøge en kulturs sociale omstændigheder. eller: dhrupadkulturen skal underkastes kritisk belysning. eller: kan a udsige noget om b, selvom a strengt taget ikke er andet end et subsæt af b? eller: afspejler en kulturs sociale kategorier andre dele (eller uudtalte) af den selvsamme? eller: kan man læse en ideologi ud af dette og hint? eller: er jeg på vej mod et gennem eller et sammen? eller: sociale strukturer, organisering og transmission af kulturel viden; hvad er værdien af en undersøgelse? eller: why bother? eller: mit sind kræver rag rageshri - gerne formidlet via banerji og keramatullah khan (hhv. pandit og ustad). eller: måske snarere dvorak - strengekvartet op. 97, allegro guisto? eller: hvorfor har jeg sovet så lidt i nat?

hkauser

ps: det drejer sig om, at der skal skrives en redegørelse for institutioner, udtryk og begreber som bani, gharana, guru-sisya parampara, dhrupad kendra, dhr. annual osv. Under alle omstændigheder er det nok smart at dele emnet i 2: sociale kategorier & transmission af social viden (begge dele hører under kulturen sociale omstændigheder eller "formelle" institutioner, altså for musikken eksterne fora, hvor den kulturelle (ideologiske og musikalske) viden transmitteres ad intra og udadtil. Men hvad er det, der kan illustreres eller vises ved denne øvelse? - kulturens grænser, dens. Her ser vi et klassisk eksempel på at skulle formulere noget, der virker så banalt, at tanken, formuleringen, indfangelsen af den forjættede pointe, ikke kan lade sig gøre - den undslipper, smuldrer, løber væk, opløser sig. Det føles som det ville gøre at argumentere for, hvorfor det er smart at lære et fremmedsprog: svarmulighederne er så mange - uendelige - at det nærmer sig det umulige at fastholde de få, der har valens i denne situation.
aaah. rageshri. smuk, lys, skinnende, afklarende. (altid disse visuelle metaforer - ohwell; så længe jeg ikke begynder at trække dem fra sportens verden).
Bras og affald. Må videre i teksten - mon ikke det var en ide at konsultere fru Regula og Ashok Da? - jupsdidups. sådan ordner man det: postpone, udskyd, fremskyd, fortræng - og i forløbet forvandl. således håber han. sådan håber han. dette er håb. (æd dit hjerte, gregor lukian!)

så drømmer man ting og sager igen

om monstrøse højhuse og åbne pladser
og om at være på en campingplads på falster og blive budt på hjemmeavlet økologisk pot i vandpibe af ham tv-kokken med æbler over det hele.
sådan er det, når man drømmer.

og derudover - De Små Bæster løb væk - eller retsligere: det ene lille bæst - men nu er alle genforenede og glade.

og Verdensstørstelille Dreng er nu blevet stor og har fået hus med have og hundelorte og væg-til-væg-børneværelser og

så kan man dele hjemturen med en stor kanon - så stor, at bygninger synker i grus på dens bud (og skyder op igen, bevares jojo - deter klart). OG lige nu. liiige n u - nu! sker der noget med et fotochromatisk filmsapparat der skal kunne bibringe understregede, overvurderede og jer alle til hobe en mængde fine og fremragende reportager fra en 4.sal på indkøbenhavnens fornemste.

jeg synes der var nogle flere (og meget bevaringsværdige) rem-inducerede oplevelser, der kunne og var og er værd at dele med alverden (pffff).
Lige nu strømmer lys fra 1240*666 små punkter ud i lokalet, refrakteres på billige plastikokularer med adskillige ridser, mindre defekter og fedtpletter for at passere mine helt egne geleklumper, spaltes og samles igen længst inde i denne timelige, skrøbelige koglekugle.

Og nU bygger vi en melodika over infrarødt netkamera..

khHauser

ps - en af ovenstående sætninger er ganske sandfærdig, rummer ingen billeder, metaforer, simili eller noget - men er en klar, kort præsentation af fakta. hvilken?

hit med epistemoneterne

har besluttet at antage, at verden er som den fremstår via mine sanser. intet falskspil her, ingen snyderier, ikke noget med an sich eller denslags. nu handler det bare om at forstå indtrykkene. interessant nok giver ovenstående aksiom en interessant dimension til drømme (selvom jeg ikke er helt sikker på, at de kan kaldes "sansede" i samme forstand som ).
menneskene er ikke, som de fremstår i deres rene, sansede form. rettere: ikke kun. men så meget mere - håbløsnende meget.

hauser

og der var vist noget mere, der skulle nedfældes. hmm.
jo: hvad er root beer? - og hvorfor.

NU er vi igen klar til klatring på frihjul uden -fald eller -hed. -hed er et forfærdeligt suffix, der påstår sandfærdigt at kunne fastfryse en begivenhed som en almen tilstand.

koldslag og -afvaskninger står den på i resten af kalenderåret.

i wissawawa, Muchocho

Hvor man praktiserer franglais og ikke jubler over prisniveauet. er i wessawawi eller noget i den dur, som er et form for bymuseum, hvor museet og byen er byttet ud med nogle butikker som saelger ting af trae og taepper og lerdittenogdatten. Kort og groft sagt en touriste-faeldende-faldgrube. Men her er dog paent og dyrt (som overalt i Muchokki). Den Udvalgte fik forgiftede fisk og understregede (undrestegte?) rundbarberede fik tajine med kaftan og bedetaepper. Det skal vaere med lungen lige i turen, naar man bevaeger sig rundtenom hertilbys. Og saa er der ikke mere norsk tobak, med derimod fint, neederlandsk Amsterdamer, der dufter som pibekrads og chanel no5, men dog kan ryges (alt kan ryges).
Og saa er der solgt, koebt og naesten flyttet til den indavlede oe. mere senere.

huskat puskas (, Ferenc)

ps. det er jo ikke noget problem at vaere kraesen, naar man befinder sig her for enden af en hel masse foregaaende besoegendes smagloese kastenomkringsig med penge efter skidt. vi har en moske med firkantet minaret, en masse katte og en smoertyvagtig maage eller to. og indien savnes som indien altid goer, men machu roccos ruiner er bestemt heller ej at ringeagte.

pps. og dagene gaar
og vi faar da nok at spise (til gaarden og gaden eller )
og myntemyntemyntete(tete) mmmtete

komfortabelt at vaere komfortabel - uanset prisen
Mogador og slavehandel (begge dele er her stadig)

og noget med at haenge under skyerne efter en stor, lyseroed drage
det er der osse mange som kan li men ikke

I middelalderbyen København

Med toppede brosten og bindingsværkshuse var drømmen at der var rollespilskongres - nede ved torvet i et smukt, toetagers hus med tegltag og glasfacade. Æresspilleleder og særligt inviteret: P Diddy.
Understregede, overvurderede deltog ikke selv i spillet, men var, som så mange andre, iblandt publikum undervejs. Kravlede under bordene altimens hr diddy iført læderjakke og solbriller dirigerede spillerne ud i diverse gangstahistoria og deres krinklede kroge. Rumcerutter hele vejen rundt - og simultantolk. Folk tydeligt begejstrede over at opleve dette koryfæ, en rollespils - og hiphopsk - legende. I levende livende.
Efter spillet, kl. 2-3 om natten: På den anden side af torvet en computerspilsforretning. Med vanlig superstjernehed blev den åbnet og straks afspærret, så dyddy kunne tage for sig af underholdningen. Gik selv derind. På besynderlig vis mindede butikken mig om de gamle århusdages hobby house, og der var selvsagt ingen computerspil udover et par enkelte til gameboy af tvivlsom kvalitet. Solen stod op, og jeg havde ikke købt noget. Af en blandt mange årsager fortrak vi ud i morgenlyset, langs de åbne kloakker i de små gyder bag garvernes huse.
Herefter svigter hukommelsen og bliver til reel, vågen hukommelse - følelsen af et koldt ben udenfor dynen, lyden af vand der rammer brusergulvet og denslagsknaldskab.

fremme igen

Saa er understregede, overvurderede nok engang fremme i Bananaras (sidder as saedvanen tro hos Banananandan), hvor det tager laengere tid at servere en portion musli end en grillstegt kylling, og hvor popoprekvalmerne paa computerskaermen soeger at afsaette gifteklare maend og kvinder direkte til mig uden omsvoeb og kastebarrierer. Flyvetur lang og udmattende. Derefter kort, soevnloes soevn efterfulgt af en laengere togrejser med luxusjernbanen. Mad serveret med 30 mins mellemrum over en 12timers periode.
Nu: alt fyldt med koreanere som spiser i flok og af samme skaal. guruji har det godt, hans fader langt mindre, men han er trods alt ogsaa tre-og-halvfemte-snese - det er han ikke saa meget laengere, toer jeg desvaerre vove at ud- frem- forud- bagud-. Den Sidste Bog medsamt er ogsaa tilstedevaerende, den trinde gangster kalder ham lasgollu - men han har vel ogsaa stukket naebbet for dybt i sin rasgulla. (en lille vittighed om De permitterer min perspiration).
Thoreau er med paa rejsen, udfylder som saedvanlig sin rolle paa smukkeste vis. anbefales alle ananalfabetister.

saaledes foerste
herefter / engagement
suprasonisk teologisk
megalofonisk

men foerst om fem-seks natlige dage

kakatetekakahauser

ps: savner den udvalgte, indkaarne. Livet er surt paa en traehaard stenbriks med en saek kartofler under sig og tusind hundes rekreation af kuruksetraslaget i oerene. Laeg dertil kaklede vaegge uden kumme. Den staar paa gangen.

faldet, klynk og bæven, og helt sikkert with a wimper

Har savnet i dag. Og frygtet. Ikke selve dagen, men handlingen (eller processen) at savne og at frygte. Ganske snart dragende i felten - til Bananaras. Hader og elsker det sted. Det hænger mig langt ud af halsen, at jeg ikke kan lade være med at savne at være der, når jeg ikke er der. Og det er her frygten indtræder. Denne frygt (eller angst, kanhænde) fungerer, som den slags nu gør, in absentia. Dermed være sagt: det er en tagen på forskud, en forholden sig til det uvisse, et udslag af en frisk erinding om at være i Varanasi kombineret med en fuldstændig tom ( ) blok i bevidstheden, manifesterende det stykke arbejde som skal udføres dernede. Man kan komme hjem med intet (eller alt - begge tanker er rædselsvækkende). Derfor er angsten så tåbelig (og så forfærdelig). Den har intet objekt! - netop usikkerheden, tomheden, fremtiden (og alt, alt for meget kaffe) er det rum, hvori den udspiller sig. Og det er bevidsthedens eget konstrukt. Når man grænsen imellem det kendte og det ukendte, da opløser angsten sig til intet; netop i det øjeblik, hvor man kan se, hvor ( ) udfyldes med dufte, farver, bevægelser, lyde, følelser, så lever man jo netop ovennævnte.
Rummet heri (angsten, verstehs) er naturligvis også savnet, men savnet er anderledes. Jeg ved godt, hvad det vil sige at savne, og netop det sætter mig i stand til at savne på forhånd. Også tåbeligt - mujhko mallum hai, lekin forestillingen om følelsen af at savne starter møllen. Fanget - som my man Kabir - imellem fortidens og fremtidens møllesten, den øverste i konstant bevægelse. De bidrager begge lige meget til følelsen af opløsning, af at blive mindre, knuses til fint pulver og sluttelig ende i en bunke på jorden. Først herefter tilsættes vand og gær, og selvet æltes, hæver og bager.
Bluh.
Dette er bare klynk, og herfor giver understregede, overvurderede sin uforbeholdne undskyldning.

Drømte en drøm en nat på et gult, hårdt leje i Londonium: Skulle køre i bil. Kæresten og diverse venner var med, bilen tilhørte grønborg og scott, var en Porche. På en bred, asfalteret bygade, der lignede så mange andre på de britiske øer (brune, lave rækkehuse, trapper, metalhegn, hvide døre etsétera) sprang vi ind i bilen. Besynderlig bil. Som en kassevogn, kassen lavet af glas - fuldstændig gennemsigtig. Heldigvis skulle jeg køre, satte mig i førerhuset.
Naturligvis blev vi forfulgt. Ved ikke af hvem, de dukkede aldrig op. Jeg var nu alene i bilen (de andre var der stadig). Byens stejle gader, græsrabatter, høj fart. Efter en rundkørsel der blev gennemkørt både med og mod urvisernes retning ind på en parkeringsplads, der i høj grad mindede (og stadig minder) mig om området bag alle barndomslandes brugser og supermarkeder. Jeg så alt udefra, ovenfra. Hurtigere væk, væk. Kører ud i græsset, ned mod havnen. Flere volde (eller er det grøfter) står imellem bilen (mig) og friheden. Vippende, bølgende opløser den lave by sig foran imens jeg kører. Udad, nedad. Græsset bliver til en flade af grønhed. Universets altomfattende mørke står pludseligt over, under og omkring bilen. Den tynde grund bliver til en pulserende stråle af grønt lys. Jeg kører langs den grønne lysflade i et tomt univers, hurtigere og hurtigere. Noget stråler klart, uendeligt klart og lyst længere fremme. Fremad, direkte frem mod. Mod intet. Min grønne lysbane flimrer ustabilt, deler sig, opløses og opstår igen i mystiske kvantespring.
Pludselig er den væk. Der er kun det sorte intet.
bilen (eller jeg) forsvinder i det sorte intet. Falder uden retning uendeligt og dog allerhøjst i en brøkdel af et øjeblik.

KaaaaaaaaHaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrr

endnu en

mystisk drøm.
befandt mig i et rejseselskab på en ganske lille asteroide - ikke mere end måske hundrede meter i omkreds. Selskabets størrelse vekslede en hel del fra øjeblik til øjeblik, og ligeledes gruppebesøgets formål. I begyndelsen så vi det sorte verdensrum og andre små celestiale objekter i nærheden; men snart ændrede det kosmiske perspektiv sig. Store dele af asteroiden var brolagt med jævne, glatte gulbrune sten, der fungerede som veje eller stier udenom små enklaver af monolitiske stenstrukturer. Disse jættestuer og stendysser var utvivlsomt meget gamle, for overalt var de overgroede af mos og andre planter. Imellem stenene på det største af dem alle - et anlæg der vel bedst kan sammenlignes med stonehenge (pg.a. de store tværliggende stenblokke) slyngede sig træer og buske som ikke var ulig birk og pil.
Denne lille verden var oplyst, men uanset hvilken vej vi så kunne vi ikke finde lyskilden. Og det var ikke det eneste besynderlige fænomen. Selvom vi med stor sikkerhed var de første mennesker på asteroiden i umindelige tider, fandt vi i den viltre vegetation som omgav den største dysse (- og det at se den største var tilsyneladende meningen med at komme hertil - hvordan det så end er foregået) en mængde breve, alle påklistret frimærke. Ingen af dem havde nået modtageren.
På dette tidspunkt var vores gruppes størrelse blevet stærkt reduceret. Ofte var jeg alene - til tider i selskab med en eller to andre af ukendt herkomst. Frem til i dag er det mig stadig umuligt at genkalde mig deres ansigtstræk, eller blot farverne på deres tøj. Det står mig uklart om vi konverserede overhovedet.
Jeg samlede et brev op, ville åbne det. En uniformsklædt(?) hindrede mig i at gøre det, greb mig i skulderen og jeg husker en metalstang (riffelløb?). Desperat forsøg på at skjule mig blandt stenenes nedbrudte former og skæve vinkler. Følelsen af at kravle med bare hænder gennem fugtigt mos i fugtig jord imens det kulsorte verdensrum voksede forskruet og skræmmende omkring mig.

hvad kalder tyskere drømme i flertal?

- traumer? ved ikke.
men drømte selv om at være på universitetet. Nede i en sprække vokser instituttet op. landskabet er kuperet, mængder af støv og tør, okkerfarvet jord. elektronisk indgang. Læser sanskrit og ved ikke hvorfor, men Zysk bliver ved med at (ved med hvad? - husker det ikke, men ved, det var ubehageligt. hvorfor?).
Vandrer ud og op fra dette danske lalibella; bevæger mig en kort strækning mod nordøst, mod håndværkernes værksteder. Her: malere. finder mine bukser og mit forklæde smidt på jorden, anvendt som dørmåtte. Der er hvide pletter på. Det er kæresten, som har gjort det. Vender rasende om for at finde hende på hotellet (som ved et trylleslag er instituttet et hotel), men hun er der ikke. I nyhederne taler de om 50 terroraktioner over hele europa, bl.a. mod leTour. Der har været angreb mod rytterne.
Beslutter mig for at se på sagen med egne øjne, og går op imod hovedvejen oppe i skoven, oppe ved bakkerne. Her er stadig et par ryttere tilbage, men de kører uanfægtet og hastigt ned mod havnen på den anden side.
Da jeg selv vil krydse vejen, ser jeg en fjendtligt indstillet fransk bil komme fra højre. Jeg er ved midterstriberne og der er endnu langt ned til den sølvgrå 2CV. Pludselig som i fysikkens forlystelsespark øges afstanden til modsatte vejside pludselig dramatisk. Ingen panik, bare tag det roligt og kom over vejen. Denne øvelse fortsætter, og efter kort tid er vejen bred som en slette. Bilen kommer. Han forsøger at vædre mig i hvad jeg nu kan se er en alvorligt futuriseret udgave af den franske minibil. Undviger som en toreador, men kan ikke slippe væk.
Han vender 2cven og drejer om mig i stadig mindre cirkler. Jeg følger med bilens bagende rundt, og han når ikke at bringe mig i fare førend jeg griber fat i bagenden og vælter den om på ryggen. Som en skildpadde ligger bilen der. Føreren skummer af raseri. Han taler fransk og har en stor skønhedsplet lige ved næsen. Bøjer mig roligt ned og spørger på en slags sprog: hvad er ci qu'est-ce que ce qui se passe? eller noget. Jeg forklarer at jeg er dansker og pligtskyldigt betaler min skat. Hvad vil han mig?
Han klemmer et vredesudbrud frem mellem tænderne, men det er uforståeligt for mig, som allerede har forladt episoden, krydset vejen og nu vandrer mellem træerne ned mod vandet. De tørre blade fra sidste efterår knaser under mine fødder ved hvert skridt jeg tager.

- hUAWE

velkomna

hr. dr. schmidt, til blogosfæren som vi indviede ynder ikke at kalde det men som pressen refererer det som i et forsøg på at lære pøbelen (som jo er pressens eneste publikum!) lidt leet-lingo.

han bor lidt til højre, lettere nordpå. For tiden bag hvidkalkede vægge, men over gravens rand.

og tak for det

khauszap

ps: han er måske politisk, måske personlig.
pps: måske mener han det. Ja. det gør han måske.

psykokinese

Havde det skidt - både med mig selv og med alle andre og med verdens tilstand i almindelighed.
Gik derfor på kirkegården for at snakke med de døde. Det gør alle store ånder i tilfælde af depression: De snakker med andre store ånder, holder samtaler med de døde, med århundrederne bag dem. Men det gik ikke. Vi havde intet at sige til hinanden. Fortiden bringer intet nyt, ingenting. SETI finder mere end jeg gjorde.
Men det var en smuk dag på kirkegården, himlen høj og alting i fuldt flor. Undtagen gravstenene, naturligvis, som jeg prøvede at tale med. Så skiftede jeg taktik, spurgte træerne, blomsterne og græsset i stedet. Spurgte hvad jeg skulle gøre, om dette virkelig var virkeligheden, om det var alt, om jeg var intet. Alle de sædvanlige ting, man spørger naturen om.
Den svarede heller ikke. Ikke et ord, intet tegn, ingen tvetydige lyde eller fugletræk på himlen over mig, som kunne tolkes. Naturen beder aldrig om fortolkning, tilbyder ikke sig selv for noget som helst. Det er os, som ser os selv evindeligt deri. Os som ser den. Os, som bilder os ind, vi ikke er den, den ikke en del af os.
Vi er på kirkegården, og oven over os er det sommer.
og her ligger meningen, som een af os glemte, som vi alle sammen glemte, som
vi aldrig havde, har eller vil have.

Manden i fjernsynet har gråsprængte tindinger og designerbrillestel og fortæller at folk i Spanien dør i togulykker.

Det vidste jeg da godt.

Hauser

ps: Var på hostipalet i dag. Ikke alvorligt, blot endnu et menneske i verden. Alle trætte, glade, men understregede overvurderede mindre så: hospitalet er en institution. Det mærkes i bygningerne, i farverne på væggene, i linoleumsgulvet. Her på hostipalet er patienterne. Hvis man er på hostipalet er man patenteret patient. Ingen vej udenom, ingen vej igennem. Det er det hostipalet gør ved menneskene: det fjerner mennesket fra mennesket og erstatter det med patiennesket. Sådan gør man på hostipaler. Sådan er det bare.

pps: og så har jeg læst om den haitianske konsul og hans små frække. der står da ikke noget nogen mand ikke har tænkt tusind gange på et enkelt sommersekund, når hun kører mod ham på cykel over brostenene, går imod ham topløs på stranden, viser sig frem med en hånd i hullet efter midnat på anal kbh. stakkelstakkels jorge. ingen kan li ham mere bare fordi han gjorde dem misundelige.

ppps: misundelse er en grim ting.

gymnasiepigen robin

som understreger i farvet system.
selv understreger understregede, overvurderede ikke
der overstreges
essentialiseringer i diskursen
men nu bliver vi occidentalistiske

der er ingen tvivl om, at formidlingen halter. Her er ingen sammenhænge længere. Føler mig fanget iblandt brokkede brokkende brokker som knuser og nedbryder fra enhver side ved enhver given sjangse.
vi stjæler kulturhemmeligheder og hjemlighedsgør kulturen.
men vi er ikke gode til det

khauaspar

ps. Ved ikke hvad sker men alt sker nu!

he bhagwan

ved ikke hvad dette skal føre til.
der er jo ingen tvivl om, at det må være noget (i den bredest mulige forståelse af "noget")
er lidt træt og lidt
menvafaen

huahuahua

ps: dansken er en ærgerlig fyr
pps: nej! - her er ikke noget at komme efter.
ppps: jamen, hvad så med beslutningen om at.
pppps: IKKE noget at komme efter!!
pivpivpivpivpivpivpivps: spss

omfg lol og altmuligt andet 1337 netlort
jeg styrer og er den nye rocker i byen

eller er han?

sans titre

et er ikke til at sige: hvad er ret og hvad er vrang.
Det er op til læseren at beslutte.
Palle Nielsen demonstrerer med al tydelighed hvad enhver må forsøge: at udæske sidens hvide flade form og indhold ved konstant og konsekvent at opstille grænser for dens udbredelse. Dette gøres best i sort. det svarer - i en lettere konstrueret tankestrøm, indrømmet - til at tage et negativaftryk af lysets indvirken på virkelige (eller så tæt på som vi kan komme, så hvidt (haha) understregede, overvurderede kan bedømme) fænomener, som er at afgrænse og differentiere - i mørket er vi alle ens (for papiret har ingen lyde). Dette negativaftryk fungerer på den måde, at det på fladen af blækket uberørte formes, presses og indespærres som ren fylde. Denne på ovennævnte måde fremstillede hvide (negative, urummelige på begge måder) beholder benyttes i person- og verdensskildringer af ovennævnte Nielsen til at inddæmme og indfange en verden. En verden som indenfor papiret rammer så desperat (og med stor kunstnerisk færdighed) forsøger at bryde disse, at denne umuligheds virkning bliver dobbelt negativ: Selv det store, åbne bliver klaustrofobisk og angstfremkaldende. Det hvide udfyldes af tomhed, det mørke af uendelig tyngde.
her er menneskelivets skygger.

forståelsen af dette er naturligvis uhyrligt subjektiv, men visse semiforiske metaotiske tegn i de udtrykte (under-, ned- og med efter-) ansigter og hallucimorganiske rundbuede neoklassicistiske tempelkonstruktioner anes alligevel utvivlsomt et gran af sandhed og vanvid i ovenstående læsning af noget, som ikke engang er en tekst. nej, ikke alt er tekst.
kunne blot disse tegn på den hvide (eller i læsningens stund beige) baggrund blot udnyttes med samme gennemslagskraft ville alt være vundet.

for at citere mig selv i en gammel ode til en græsk prostitueret:

væsken synker op i karret og
nu det evige, uigenkaldelige klonk
der indikerer at samlejet er slut

pfsht. og bellman beskylder denslags for at have noget med vellyst at gøre.
arne har ret: angst, druk og liderlighed er de sande, bagvedliggende bevæggrunde
for al menneskelig handlen

hauser

hjem til århus

yessir,
understregede, overvurderede er hvendhjemt til fødebyen.
skriver dette fra en golem af en computer i frischknægtenes kælderlokale på toppen af én bakke og i bunden af den næste.
efter en bus- og færgetur indledt med en arnbitter på valby kro - ellers kan man jo ikke låne etablissementets ikke flotte men idiotsikre pissoir.
senere mere

hausssss

ps:: lige nu ikke ps.
takker og bukker og takker og bukker og ømmer sig lidt

skynd jer

allesammen, skynd
om I er heldige, kan I stadig få billetter til at høre denne dame: hun spiller på jazzcup på gothersgade lørdag d. 13.
hørte i går.


det er den fantastiske baby dee
og så bliver alle glade og græder og griner og drikker og synger og ler og klynker og begejstres i en ualmindeligt ualmindelig grad

kh

ps: tusind taks til herr folkemorr for opmærksomhedsgørelsegivningen

verden er tung

og verden er tung. alting fyldes op.
alle I postmoderne tudeprinser som alligevel ikke tror på, at der ingen mening er (eller i hvert fald ikke tør udleve nogensomhelst konsekvenser af påstanden) kan rykke et par rækker bagud.
der er mere og mere mening
interconnected
for det handler jo for fanden ikke om, at der ikke er noget bagved, men netop at alting er bagved
den største røverhistorie er historien om de store fortællingers død. de lever allesammen i bedste velgående, ikke engang bagved, men i virkeligheden, hvor de drikker kaffe og spiser napoleonshatte sammen med vorherre, som har det godt og hilser. to you you're atheists, to God, you are the loyal opposition.

påstår man ikke kan tro på noget nagelfast nu

det kan man! eller rettere: det gør man uanset

jo, det er en illusion, o mayas blændværk, blålys og skrattende kar
forfængelighed, forfængelighed!

rauser

ps - rørstemt og højstrømsk fungerer ikke rigtig, tilsyneladende; men bid dog mærke i en tagen for givet der ligger tungere end nogensinde. kritisk? nej du er ej.

pps: solen skinner og understregede, overvurderede holder fast ved shanty town hvor dem a loot dem a shoot dem a wail

drømte mig en drøm

[nb - forestillingen udspilledes i Palle Nielsens udgave af verden]


hvori jeg fandt mig selv løbende i søjlegange. På flugt fra politiets hårde indgreb mod folkemængden en sen aftentime i nærheden af kua (men ikke kua). løb sydpå, væk fra larmen, flammerne og døden. Folk i hælene. sprang ned over jordvolden, 3-4 meter, på en frosthård og bulet mark som tog godt imod mig. Herefter igen i fuldt løb imod de nye bygninger lidt længere væk. Det er ikke til at sige om der stadigvæk blev kæmpet bagved. Døren, ind og ned.
Herefter: i en lang kældergang, dybt under jorden, under bygningerne, under byen. det er et bibliotek og desperate, opgivende (ogpivende?) ligesindede talte om verdens og bøgernes og dermed verdens overlevelse. gangen er stuvende fyldt. ved de lange mørke vægge står grågrønne, kolde metalreoler med bøgerbøgerbøger. folk hamstrer desperat til den kommende eller allerede) krise.
pludselig for enden af gangen går solen ned over et stort, åbent rum. jeg rækker ud efter de sidste, vigtige bøger; bøger uden titler, bogstaver, farver. og løber udenfor, ud på gaden, hvor politiet eller de væbnede styrker allerede er nået frem til bygningens nordlige hjørne. til lyden af skrig, brand, motorlarm og skud begynder jeg at løbe langs skyggerne i den mørke søjlegang. kaster en lang skygge foran mig forårsaget af flammerne bagude. bare løber (det er utroligt så hastigt man skrider fremad i drømme)

det hagler

og nu holdt det lige pludselig op
men fremragende ting er kommet understregede, overvurderede i hænde:
else marie pade

og det fantastiske
ubuweb
onde rygter vil vide, at sidstnævnte lukker og det er synden selv

hauser

ps: lykke till drr schmmiddt for endnu en pingus til samlingen.

hamsom

ikke kom til fastaval i påsken. sådan er det bare og det kan man vel leve med i længden, men understregede, overvurderede er alligevel ikke helt tilfreds med ikke at have hovedpine på påskedag.
føles af og til som var man tyksakken og alle andre bare elsker eens fede kinder.
og hvem elsker ikke fede kinder?
tilsyneladende er et dejligt ord, som tilfældigt modulerede fingerbevægelser sender ned i tastaturet uden synderlig grund. tilsyneladende skete det igen, men der er nu altså også et dejligt ord.
vi takker og bukker og går ud igen.

kakakaspar

ps: det er ikke sjovt at gøre grin med folk som stammer.
pps: alle bliver glade, når de hører netradio fra weirdsville
ppps: man kan også blive glad af andre ting, fx nybagte boller med myseost, at tæve vennerne i skak undcetera
posv. : det er langt frygteligere at spille skak med eens venner end at engagere sig i en hardcore academisk eller hvaddetmåttevære diskussion med selvsamme. på skakbrættet er man alene, og mange føler angsten for nederlaget. for vi ved jo alle, at vinderen er den klogeste, og det er jo vigtigt at være klogere end andre. hvis du tror på den, så kommer du i limbo, for det er jo der fisolofosserne befinder dem. dansk grammatik er sandelig også at kunne være en sværere nyser end så mange uens, og med idiomatiske sprogbrug (som fungerer lidt som de tilsvarende dambrug - det er bare sværere at omsætte årets overskud til cool cash. til gengæld behøver man ikke indberette det til skattevæsenet: Det aflytter allerede eens telefonsamtaler og overvåger al emailkorrespondence, så ethvert sprogligt misbrug indberettes direkte og forefindes sikkert allerede på både næste års selvangivelse og straffeattest) toges det snart fuldstændig baghånd.

påtænker at leve lykkeligt til mig og mine
og så kan I sådan set rende mig

for det skal jo heller ikke kunne forstås på den måde
at solens nyskærpede og brutalt insisterende klinge
ikke skal have lov at lege med om natten også

og i overmiddag kaldes efterjeget til påskelunsj
id må blive hjemme - vi tror alligevel ikke på det
og desuden
blomsistrer (se hvad jeg kan, O fædrende ophav: sanskrit futurum virker også på dansösisch) snapsen og snapsen vist ikke i denne hjerternes varme for
der er skidekoldt rundtomkring

længes mod saltstegte sild og bornholmsk stenkluns
og barnegråd og tusindogeen belortende kjøffenhavnerduer
inde i stuen

Museologi

understregede, overvurderede i nærheden af messinghænder...
Var på Statens Museum for alt for mange billeder i samme lokale.
Men man nyder det jo på sin egen mystiske måde, selvom akut koncentrationsfrafald hastigt indtræder.
Og ingen fotos af rembrandt - han kunne ikke tåle the light of day - lidt en skuffelse menvafaen.

og så er der jo dette altid aktuelle og ikke vanvittigt
sofastyk keegnede billede som bærer titlen

og i hans øjne så jeg døden

og det er jo rigtig nok


hauser

ps og
pre håndholdt er kommet i besiddelsen og det er jo også på en måde
eller som han selv siger:
mælken fryser i sin kanyle
solen se dens vældige hævn

og det er jo vel da også på en måde sandt eller falsk eller

ogligeet ps til: hvem har hapset puerto rico ?

så er der sket noget nyt

som er at understregede, overvurderedes weblog har skiftet navn og udseende. Blev træt af at sidescrolle for at læse og blev træt af olivengrøn og blev træt af elgmand og har bare tømmermænd og lyst til at spille smart og ændre et element i mit liv som ikke er betydningsfuldt nok til at det var farligt hvis det gik galt men heller ikke uvigtigt nok til at gå i glemmebogen umiddelbart efter implementeringen .

velkommen til

hauser

ps: alt forbliver altid det samme ikke blot i essensen eller an sich eller, men ganske konkret ogsåvidere. det er ikke verden som forfalder, det er øjnene, og her er ikke langt fra noget til intet men alligevel en afstand som virker uoverstigelig lige indtil man tillærer sig selv et udifferentieret udsyn. for kroppens optiske system er men alt andet er ikke og ikke engang med dette blot med med alt andet tillige:

From all which laid together and duly considered, we may clearly deduce this inference. In the first act of vision, no idea entering by the eye would have a perceivable connexion with the ideas to which the name earth, man, head, foot &c., were annexed in the understanding of a person blind from his birth ; so as in any sort to introduce them into his mind, or make themselves be called by the same names, and reputed the same things with them, as afterwards they come to be
- Berkeley: A New Theory of Vision


Se nu at aflære det kendte og aflure

måske musikken er vejen

kommentarer?

kan dether mon virke??

fannen fiseme

om man ikke går hen og pådrager sig en forkølelse på str. med.
prrr.
vafaen og intet arbejde idag. forsøger med family guy, men må måske snart give op.

ahayser

kulalula

så er understregede, overvurderede hjemme igen. men det ved man vel godt?!

herudover: søger hvalrosfoto incl. wasserpfeiffe

og

på mange måder en trættende oplevelse at hjemvende - her er koldt og gråt og trist og stille og politikere + presse har tilsyneladende forvandlet sig selv fra idioter til savlende, lallende fjolser uden bedre at tage sig til end. intet.
intet.
tomt
og nyfigent
og

intet vigtig sker i småborgerlighedens højborg. her er ingen som. eller. og hverken.
og så er kditlevs indiske togtur ikke videre interessant - hverken stil- eller indholdsmæssigt.

i virkeligheden møder man straffefanger og nonner og akrobatiske børn og nøgleringstræer og tyvagtige aber og bombemænd og 12 børn som leger de er inzamam ul-haq & co. og det er i det hele taget i sammenligning en decideret non-begivenhed at rejse med indian railways danske modpart dsb, hos hvilke en tur til jylland er præcist lige så charmerende en rejseoplevelse som det er at gå ind i tandlægeklinikkens venteværelse, vente (som man jo gør i et sådant og dertil indrettet) i 124 minutter og gå ud på gaden igen. I det mindste er tandlægens kaffe gratis.

skulle vi aldrig

hauser

ps. beklager mavesurheden - burde ikke i dette humør, men sådan er det når hverdagen rammer og man indser at intet forandrer sig til det bedre. bare vent 25 år til vi alle er sure og gamle - så brokkes der!

hjemme igen

understregede, overvurderede landede med sandaler på fødderne.
så kort kan det siges.
og

kasparh

ps: hvafan foregår der?

men herudover er det jo også meget rart selvom det var at foretrække at forblive midt i det hele men sådan går det jo ikke altid og det er en fortolkningssag om dk er kedeligt og indskrænket eller fredeligt og åhså vældig dekromatisk.

således forholder det sig i alle livets forhold

fetamormoser

droemte mystisk droem efter flere naetters soevnloeshed: Vaagnede til en ganske normal varanasi-morgen men uden lydene; intet kald til boen fra moskeen, ingen boern spillende cricket, ingen hosten og harken fra badevaerelserne - ingenting. Gik udenfor og opdagede, at alle - hver eneste person i byen - var blevet forvandlede til insekter; ikke ulig kakerlakker - roedbrune med lange foelehorn og et haardt, ydre panser. Kravlende paa vaegge, paa jorden, disse store (mandsstore - men ikke farlige eller foruroligende paa anden maade end det faktum at deres tilstedevaerelse trodsede enhver forventning om, hvilken form for liv, der burde vaere i disse gyder), stille insekter havde erstattet eller indfanget, opslugt, alle kendte og ukendte ansigter i byen - undtagen mit (og denne iagttagelse forekom ikke ildevarslende eller chokerende - saadan er den nye verden). Og de oevrige dyr trodsede min svage forundren ved at agere fuldstaendig som paa en hvilken som helst anden morgen; koeerne, hundene, rotterne, fluerne.
Pludselig forstod jeg hvem jeg var og hvad de var og hvorfor og hvordan vi alle var hvem hvad og hvor vi var og jeg gik ned til floden og saa paa de hellige maend som ikke var maend og jeg saa at de alle var som de altid havde vaeret og var og stadig er. Og floden var smuk i morgenlyset og jeg drak te (pludselig i droemmen var der te) og noed solens foerste, endnu ikke altfor varme straaler og saa floej de allesammen op. Opad og udad - de eneste mulige, sande og virkende (og virkelige) retninger for insekter som dem. Og saa var de vaek og gaderne og floden og gyderne og tagterrasserne og sovevaerelserne og hele verden var tom.
Og saa

ogsaa videre.

hauser

ps: understregede, overvurderede tager intet ansvar for ligheder med andre fiktive eller virkelige litteraere eller faktiske handlinger, personer eller udtryk. Dette var droemmen og kun morgenens taagede, uhaand-(og be)gribelige ubevidsthed kan baere skyld, skam og aere for dette.

tilbage

paa gaden.
efter 4 dages feberdroemme og diarre er understregede, overvurderede tilbage i bananarasis gyder forsoegende ikke at bliver offer for endnu en runde.
protester mod tegningerne af go'e gamle Muhammed hernede, men i vanlig indisk stil rettet mod de forkerte; "ned med usa"-bannere og afbraending af gwbdukke var paa dagsordenenen paa muharram, men ellers alt vel.
saa blev vaerelset tiltraengt rengjort. Hvis bare ubevidsthedens skraldespand kunne toemmes lige saa let; men det var vel derfor ovenn. feberdr. kom til overfladen - som en blandet pose revy for oejnene af mig (en haabloes metafor - men overskuer ikke at overskue noget, og reglerne er som altid simple: alt hvad der skrives, skrives. Alt hvad der skrevet staar, skrevet staar. Af intet opstaar intet og intet af det, der er til ophoerer at vaere til. og til og med i samme raekkefoelge som paa den originale synaptiske lystavle - som dog sikkert ikke er fuldt repraesenteret alligevel - tekst er meget men ikkke alt og det sammen kan siges om det andet.) ikke foer min afgang men foer deres egen ud i glemslen. Og godt det samme, selvom der var interessante passager imellem.
Ligger i sengen med H og pludselig befinder vi os i et stort rum; her bydes vi velkommen af en 8-10 aarig dreng som viser sig at vaere den almaegtige selv, men han er sandelig ogsaa paent klaedt paa med broderet silkekurta og straaleglans og det hele. Beder ham fremvise Evigheden, og han beder mig stikke hovedet igennem et hul i virkeligheden som er lidt for lille (hullet) men med elastisk kant (begge) saa det slutter taet omkring halsen uden at stramme. herefter en foelelse af at befinde sig i et uoverskueligt og ufatteligt moerkt rum og en intens foelelse af tomhed og - maa tilstaas - kedsomhed (overraskende; havde altid forestillet mig et intenst, altomsluttende lys, men i stedet befinder jeg mig i noget der minder om en stor (meget stor - uendelig, faktisk), dunkel sportshal med daarlig luft. Herefter vaagner jeg op og befinder mig i et omklaedningsrum med div. be- og ukendte, ser mig i spejlet og udbryder "de svin! de har klippet mig som en klingon!".

saadan er der saa meget
nu kommer mad og drikke

kasparh

ps: idag intet ps af naevnevaerdig interesse
det skulle maaske lige vaere
at verden alligevel fungerer
og det goer da een en
lille smule varm om hjertet

daarlig mund i smagen

hvad er det nu for noget med de tegninger der?
naamen her er alt ved det gamle, dvs det nye. Ikke meget gentager sig selv hernede eller ogsaa er det det hele men i cyklusser saa lange, at bevidstheden ikke opfanger repetitionen. Ikke meget gentager sig selv hernede eller ogsaa er det det hele men i cyklusser saa lange, at bevidstheden ikke opfanger repetitionen.
Besoegte trommemagermand idag med ordre hjemmefra og opdagede, at videshal-trae tilsyneladende er ulovligt. hvem skulle have troet det? - ikke understregede, overvurderede, men saadan er der saa meget hernede.
lider man ingen noed forstaar man ikke, hvorfor reaktionerne paa barnlige provokationer kan vaere saa voldsomme - men hvis man ikke har overskud til at tage en reel kamp op, bliver en saadan sag en nem undskyldning for at lufte alsklens.
og derudover: vi pisser paa deres symboler, de braender vores (for det er vel ikke tabet af et enkelt dannebrogsflag eller et par mejerimillioner (selvom arghlacheferne jo osse har brug for at tjene lidt penge af og til) eller et enkelt hus eller to det handler om. Det er jo selveste ytringsfriheden som man taler om som man talte om selveste hans majestaet den enevaeldige og diktatoriske eller. eller. ytringsfriheden i dk fungerer efterhaanden mere som vaabenlovgivningen i staterne - det er rigtigt, at det kan vaere (nogen ville sig er, men understregede overvurderede binder sig ikke til andre principper end det ikke at binde sig til andre principper end det ikke at binde sig til principper over- eller underhovedet) en god, ufarlig og demokratisk rettighed, men naar denne (som de usaske haandvaaben) forvaltes af ...
hmm
sure opstoed nok
alt ok her
foeltes i et par dage som var man en flue fanget i en allerede afdoed edderkops aflagte spindelvaev. intet skete. tapetet blegner langsomt hernede (hovedsageligt fordi ingen indere tror paa tapet, men maler direkte paa vaeggen), til gengaeld samles smaa stoevpartikler hastigt til stoerre - maaske man skulle timelapse det.

som de siger hernede: no wife no life (hertil tilfoejede en bekendt or no strife)
paa den anden side siger de ogsaa no chicken no curry no money no worry og det er jo en maerkelig ting at sige

hauser

ps: beklager at maatte blive aktuel - det klaeder ikke. og det er ikke engang noedvendigt. og om 10 minutter er alting glemt.

pps: fortiden retfaerdiggoer intet, frikender ingen. nutiden er en selvisk nar. eller rettere (idet nutiden vel naeppe er en person): nutiden forvaltes af en flok selviske narre. selv leth kan skrive under paa den. udoedelighed findes i oevrigt heller ej. eller julemanden. ha!

nochmal

her er. Og det er vi efterhaanden mange, som er enige om.

ellers alt ok

hauser\kasp

ps: hvad er pattedyrsfobi egentlig? og foedevareditto?

pps: dejligt igen at vaere i de vantroendes hoejborg, bananarasi, spisende aebletaerte m vanilieis. auaah. og saa var det vanen tro dragefestival. men uvanen tro blaeste det for meget til egentlig sjov. til gengaeld var der heller ikke stroem til de private pa-anlaeg det meste af dagen. hermed en transcendent taksigelse.
fik introduceret moedrende ophav oa. til familien hernede, spiste kidgeree og lyttede vantro paa beretningerne fra lahore. der svares igen. og saa fandt understregede, overvurderede endelig frem til james kippen - og igaar hoertes raag raageshwari og det var jo en smuk oplevelse.

ppps: himlene plettes af farvestraalende papirdrager, der som sommerfugle fanget i vinden flyver hoejere og hoejere for derefter pludseligt at blive kaldt tilbage af tyngdekraften og kort derefter stilfuldt laegge sig paa ganges - ventende paa at blive samlet op af ivrige boernehaender i solens sidste straaler kun for naeste dag igen at vaere aktivt passive deltagere i tagterrasseejernes soenddagsfrie afkoms kamp om dominans i denne del af verden fanget mellem himle og helveder, som antenner til guderne vidner til og billeder paa alt hvad haender i de labyrintiske moerke og gyder som udgoer den by nedenunder os vi kalder for anandavana.

p4s: vandet i ganges indeholder 1.000.000 gange saa mange colibakterier per kubikmeter som blaat-flag-badevand i dk

posvs: det er stadig dejligt at sejle derudad

Fanget IGEN

Men denne gang med aegte fange - ifoert haandjern fastspaendt til een af 4 bevaebnede / -tjentes baelte. Understregede, overvurderede medsamt familie drog fra Verdens smukkeste Grav til verdens smukkeste aabne kloak i mucho forsinket tog (med chai i lerkrus og ellers saedvanligvis moegbeskidt) ankommende for blot 2,5 timer siden. Absurditeterne voksede kontinuerligt i loebet af rejsen, kulminerende med, at den laenkede fange tilboed os andre at ryge med paa en lille spliffs! Alle nejtakkede, undtagen den betjent som havde mandsopdaekningsvagten. Til gengaeld sov alle som smaa.
og saa var der aber i Faizabad.

khauspar

ps: idag traet og svimlende omtaagende i kraniekassen, saa intet ps

Fanget med nonner!

Understregede, overvurderede medsamt partnere tilbragte tidligere paa maaneden 48 timer (til tiden) i indisk tog. startede varmt, sluttede omkring frysepunktet i nayii dilli. Delte saeder med 3 nonner, som startede en mindre sweatshop og alluderede til strippoker paa klosteret, een pensioneret hollywood-masseuse som ikke broed sig om slige affaerer, samt 1 nydelig ung sydindisk herre, udmaerkende sig selv ved at have medbragt mors idli til hele turen.
Herefter afhentedes moedrende afkom + yngre Schwester + vedhaeng og alle er nu i god behold i Jaipur, Rajasthan, selvom. og. og sletikke charmerende overhovedet, men tvaertom og helt paa hovedet en ganske anden oplevelse end sydens smil og kokosdrikke og een uhyggeligt staerk ingefaersodavand med det tilforladelige navn pops som blev koebt i det joediske kvarter lige ved siden af maurerens sidste blaa tegl og kasser med doerhaandtag. Til gengaeld er her beskidt, folk er generelt uvenlige og understregede, overvurderede reduceret fra menneske til omvandrende haeveautomat. men flotte laedersko og paladser, paladser elelefanter og kolde kolde taeer.
herudover anskaffede mandenkendtsommellemnavn selveste jullandspesten, fremtryllet af mustache- og sweaterklaedt veltalende, a-baal, etc./
ser frem til varanasis gyder

kaspar

ps: det er ikke til at sige, hvad det er, som gaar galt, men maaske er det 7 mand i en lille lejlighed baade for- og efterfulgt af tremandsvaerelser som siger fra. idag staar den paa ayurvedisk forkaelelse, barbering, curry og tagore. og saa spiste man i the revolving restaurent, som ikke var -volting eller noget kun de stakkels komatoese livemusikere og en unge som var gaaet i hak som kun en nordindisk gadehund normalt kan goere det.
og saa er der kameler.
denne skaerm er ude af stand til nogetsomhelst. og heller ikke her sker der meget for hvert et bogstav er kun faa pixels hoejt og dermed skal der skrives flerehundredetusinderafmillioner af liniers tekst foerend noget haandgribeligt forefindes i den skammelige mangel paa bevidsthed som kaldes bevidstheden (baade afsaender og modtager) som unaegteligt er under angreb og opsejling. hver dag nye skridt - den korteste rejse starter - den laengste fortsaetter og alt indimellem (som er alt det interessante) hverken af-ud- eller ophoerer men uden godt eller ugodt (for nu at tale esperante som de dannede selv).
dette er ikke et lyspunkt.
- Det kan De da ikke mene?
- Jo, lille froeken, det kan De tro jegkan.

pps. Roth uden -stein men med differerende fornavn har begaaet en bog som velsagtens er anbefalelsesvaerdig. Manner jeg er sikker paa at rabindranath ville hade denne blog, som han vel i oevrigt og velsagtens ville hade alle andre skriblerier uden maal og med traekkende tiden og laeseoplevelsen (aldeles upaedagogisk) i langhalm med nakkedrag og -traek.

opp: husker du?

ppps: dette er ikke terapi - sjaelen bliver aldrig syg, aldrig moerk, aldrig. men paa den maade havde arthur jo ret, naar han sagde at tilstanden af ikke-lidelse er lig med. men det er jo ogsaa bare en gang fisolofisk bullshit!

ppppps: skaal kosmonauter og broedrende pantagruelister. nu skal medicinen indtages og det i flydende form!

serendip

Ahh. efter lanka nu bedre igen.

der var dyrt men smukt. aldrig saa jeg saa deejlig en oe. og maden smagte godt og der var millioner af nuancer af groent og alting fungerede og jeg loeste alle gaader, koerte med klatten, hidsede mig op og ned igen og var naer blevet ramt af en faldende kokosnoed af den roede slags som er lidt mindre end de groenne (for ikke at tale om dobbelt-kokosnoedderne!!)..
og saa snakkedes med indtil flere elefanter, og ingen af parterne blev bange, men deres skind foeles sommm... mmmm ... elefanthud. kan ikke sammenlignes, men der var en baby paa str med en golden retriever og den var godtnok dejlig og vi tog billeder af den med et twistable camera, som erstatter det gl dysfungerende.

og saa besoegtes botanisk have. og der var ogsaa paent og flagermus med vingefang som rundetaarn eller hvad man siger, og et kanonkugletrae (harmanhoertkendtmagen?) og en mand uden tommelfingre som sagde "livet er her" imens han fyldte jord i potter. Og det har han vel ret i selvom han var tysker og ihvertfald ikke bange for tsunamier, som han sagde

og saa derefter et besoeg i en dyr lufthavn og til en billig lufthavn og med en billig bus kom til et billigt hotel. men her var ikke smukt eller nogle vinduer for densagsskyld og saa kan man jo drage videre, naar man er i frankrig. For det vares (augh den danske grammatik).
i hvert fald i Pondicherry, hvor gaderne hedder ry og gamle franskere laver unger paa unge indfoedte og i det hele taget en ret joergen lethsk oplevelse med god (for ikke at sige fremragende) mad i smukke omgivelser og et behageligt langsomt tempo. spiste moules med havudsigt og tigerreje-tikka frisk fra tandoor.
saadan goer mennesket.
se mennesket.
se, nu spiser han.
nu skriver han.
skrive skrive skrive

og nu spiser han igen

hasuer
=
ps

nu kommer der maaske ikke mere, men alligevel: er nu efter 2 timers forbloeffende behagelig bustur i mammallammallammallallapuram eller mahabalipuram som forkortelsen lyder - men det goer ikke noget.. det tamilske alfabet er ikke et alfa-bet,, for de bruger ikke rigtige bogstaver men bare nogle kruseduller og saa er det jo ingen sag at skrive ullabulla.

og en sidste ting : ongabonga er sletikke afrikansk, men lankansk. saa ved i det.
og laxman er for vild.

og hvorfor bor professoren i auroville??

vandskade

i chennai, hvortil drages om 25,5 timer ankommes efter yderligere 41 (lavt sat). netop nu styrtregn og cricketlandskamp aflyse.
her dejligt, behagelig temperatur, faerre myg.
saa hvorfor tage afsted?

srilankaka chachacha

gruer for opgaveskrivning og rundrejse paa samme tid


menhafan det skal nok gaa, jo, saa det er bare med at bide i det sure med det soede, som man siger (og goer hernede - har lige spist frokost hos indfoedt familie - detiksaanmaedet.

til gengaeld oplevede understregede, overvurderedes normale og i dk efterladte ham ligeledes en mindre oversvoemmelse. skaderne skal efterses af kurator. jeg haaber ikke det gik ud over de sjaeldne!!! (taenk hvis det gjorde - det ville vaere forfaerdeligt. men ikke rigtig. det er svaert for alvor paa afstand at knytte sig til genstande man havde glemt det var noedvendigt at huske paa. men nu vaelder alle minderne frem igen: malk de koijn, glaeden ved en sjaelden reggaeplade, 3 gange monk med hjem fra messe etc.

og ordene, ordene

de skyller vel knappest af siderne. saa faar de den galt i filteret nede paa rensningsanlaegget - i hvert fald hvis det gik ud over rabelais.
men det ved man ikke foerend listen kommer. og

kaspar

arre, bhai

igaar: uroligheder og optoejer. dog ikke intrapersonligt (dvs. inden i mig selv), men paa gadeplan. en gangster-cum-politiker blev ploekket i en landsby ikke saa langt herfra, og hvilken bedre anledning til at gaa amok og smadre ruder kan man taenke sig? - ikke farligt - der er ikke noget religioest eller nationalistisk paa spil, bare lidt oproerstrang.
altsaa: i Ghazipur (hvor skyderierne fandt sted) angreb og oedelagde folkemaengden (dum som saadan en naturligvis maa vaere, naar det er laveste faellesnaevner der leverer benzin til det ideologiske baal) togstationen og transformatorstationen. I Ghazipur (hvor de involverede selv bor, er der nu hverken stroem eller transportmuligheder... i tilgift har delstatsregeringen indfoert udgangsforbud.
Hvis de saa bare blev taget alvorligt de stakkels aggresive dummernikker.. men det goer de ikke. alle og enhver (saadan er det) ved, at den involverede politiker stod bag indtil flere likvideringer, og der er generel enighed om, at han had it coming. Der er ikke rigtig nogen her, der har respekt for hans (forlbloeffende trofaste) stoetter laengere.

oh well

og saa kan jeg fortaelle at dolph tager fejl: her er proppet med halenegre. fraktum!

hauser

ps: det er noedvendigt at dedikere sig - ellers sker der ingenting. Og saa er introspektion svaerere end man skulle tro - stodderen med hvalrosoverskaegget havde ret.
og hvorfor synes alle mennesker, at understregede, overvurderede kun tegner daemoner?? - Keine Ahnung, men den tyske pige var lige ved at igangsaette en stoerre samtaleterapeutisk proces med henblik paa at redde mit sind og min sjael - ai zink tzere is specially wone drawing zat you have to luk at and zink about - og det havde jeg naer glemt: fallosser overalt!
jeg forestiller mig, at mit afsind ligger i beholderens oejne, som man siger, men intentionen var vel god nok.
Nu er mit indre altsaa blevet bedoemt af hhv en gal spansk mand (tidligere diskoteksejer, derefter transatlantisk solosejler, nu hashrygende bonde) og et velmenende tysk fruentimmer. Jeg vaerdsaetter opmaerksomheden og frabeder mig lommefilosopsykologien hjaelp for nu. Jeg har ikke engang lyst til at tegne mere, for hver eneste gang jeg saetter en streg der er laengere end den er tyk (og det sker ret tit, naar man tegner), saa taenker jeg paa Reinhard Brose, freud og foedselstraumer. maaske man skulle knytte an til een af de mange flinke (og utroligt vise) sadhuer, der render rundt og bondefanger blaaoejede tyske fruentimmere og spanske taagehoveder hernede.

paa den anden side

er temmeligt sikker paa, at jeg ikke blev tabt paa hovedet som spaed, ikke har vaeret udsat for omsorgssvigt og denslags, at jeg altialt (og uden at lyve altformeget for mig selv) har det ganske udemaerket. hvad jeg tegner er som droemme. ubevidst. your attempt to analyze me is futile. it makes no sense. bortset fra at jeg ogsaa er
lidt bekymret over
at jeg 3-4 naetter i traek
droemte
om et sommerhus.

maaske burde jeg tage paa ferie

so we pulled out our guns (suddenly in the dream there were guns) and exultantly killed the gods

man maa da elske borges.

og kabir - muslimen der blev hindu og skaeldte ud paa dem begge.

hvad ellers.

besoegte gudinden for skoldkopper, var til bryllup hos et par vi ikke kendte, og idag kunne understregede, overvurderede boeje sin krop saa naesen roerte knaeene.

med dybe buk,

khau

taksigelse

tak til Malk for at kigge forbi den anden aften - oplivende mit liv.
tak til Uma Giri for at dele sin ydre og indre rejse med os andre.
tak til Guruji for at insistere paa, at frokosten indtages med familien.
takt
tak til krigssindet for godkendelsen.


og

kasoa hoauser

ps: hvad skete og i praesens: manden ved siden af mig surfer porno.

pps: det er sandt at jeg moedte en nonne - en veldokumenteret een ovenikoebet. derudover: 1 tysker (oest-) medbringende balkan (ogsaa dejligt). een dansker (lidt for lidt af det hele), een restaurentejers soen (som hedder hvadvedjeg).
har derudover vaeret paa natlige udflugter fra varanasi (som ikke var genkendbar) til diverse sommer- og fritidsresidenser (? - men sandt). ogsaa speff var tilstede. har ikke set ham i aarevis. tror nok hans far hed harry og reparerede tandlaegestole - kan det passe?
og tak til bagmaendene paa Rajendra Prasad Ghat for at arrangere nedkastning af tusindvis af blomster - bliver det smukkere end varanasis flodvendte ansigt, smykket foerst med orange og senere paa aftenen lys, lys, lys.
til gengaeld var baadturen tvivlsom.

kan ikke rigtig ramme noden idag. men ogsaa tak til mario, som laerer mig manyana mas og hvorledes man overlever en sejltur over atlanten udelukkende udrustet med daasemad og. Og tak til . og

og een, to, tre - komsaaallesammen!

hvor er jeg dog taknemmelig for, at inderne ikke fejrer jul

helff

er lidt under pres for tiden. skal have godkendt petitum, men es kanvil ikke, pba er ikke hjemme og mw tager ikke tlf.

nok om det.

paa den lyse side: Herzog har lavet en ny film

ogsaavidere.
sa
saadan foerer man elektronologisk dagbog (har De nogensinde bemaerket ligheden mellem Diary og Diarre? - hvad dette er er op til Dem)
hvorfor koebe beedies i varanasi, naar man kan importere dem fra egen landsby; 1000 stk ankom til ram prasad i gaar. og whiskey - men det kommer vist bare oppe fra hovedvejen. Dernaest: lyttede laenge og intenst til en haest grinende 42aarig spanier. og senere (som at laese fantomet-blade - disse afbrydelser giver dynamik og fornemmelsen af en hastigt og dynamisk fremadskridende narrativ struktur til fortaellingen (som jo ellers er pointeloes og cirkulaer - ikke i de 4 dimensioner, men paa en litteraturvidenskabsfoersteaarsstuderendevilleopdagedet maade)). Aev, jeg er allerede traet af detder adverbificeringstrip - mest fordi en litteraturvidenskabsfoersteaarsstuderende ikke ville opdage ; og men for som at her slettes intet, alt. Dette er mit ubevidste kanaliseret ud gennem fingrene. Min hjerne taenker paa cricket, mad og sex imens - megasmart. Jeg er det ideelleller ej. Men tilbage paa sporet: 2 timer tidligere: spillede carrom med bengaler, der til min overraskelse ikke afskyr piratos som var det dywlens egen affoering. han: 1, uafgjort: 1, understregede, overvurderede: 1. Straks derefter: han forlod lokalet med en undskyldning om at skulle rense toiletter eller lave mad eller begge dele.
senere samme dag: forsoeger forgaeves forvirret at faa fat paa kompetente mennesker. det burde kunne lade sig goere nu hvor det er blevet et bonusplusgodt begreb hjemme i danneammen . men nix: miximum (som er det lokale antonym for maximum) magistre i omegnen af omraadet omkring artilleristen, og ligeledes ikke her i stedet hvor man er samme sted (netop nu: hvilket minder mig om tintin og giften-der-goer-vanvittig; al pris til manden, der gjorde Socialdemokrater til en fordrukken soemands eder og edtcetera!)

senere: vemhved?

breking nyus: calunga - chai pina chaiyee

hcussat

praise be unto


90 minutter senere: uendeligt langsom computer, men humoeret ret meget et par taender i vejret: det ser ud som om det hele nok skal gaa alligevel. Fik positivt tilsagn fra den store boss (absolut verdslig), og nu kraeves ikke mere end en email eller to Morgens.
Det er en ret besynderlig oplevelse at skrive, naar bogstaverne opdateres paa skaermen hvert 30. sekund - naar man laeser sin egen tekst paa den maade, opdager man hvad man egentlig skriver.. Farligt men nyttigt. Alle journalister burde udrustes med tilsvarende udstyr.

og tilbage til nutidens fremtid: i morgen fejres Dev Dipawali - en art nytaarsfest for alle guderne. Der vil blive stroet blomsterblade udover byens ghats fra helikopter, og prisen for en times baadtur ved aftentide naar hundredetusinder af mennesker kappes om at saette lys paa bredden og i floden er steget 2000% - fra 75 rupees til 1500 for en time.
min internetcafeejer er netop blevet onkel, og i gurujis hus bor et nyfoedt barn, fordi dets familie er bange for, at deres hjem er forbandet paa een eller anden maade (hvilket lyder trovaerdigt, naar man overvejer, at de seneste 3 nyfoedte er doede indenfor 6 maaneder af foedslen).
og saa forsoeger vi at helbrede en ko.
og at kommet til SriLanka (som indien lige taevede 6-1 i cricket - yay)

og saa har jeg moedt (jf forrige post eller noget lign) en del spirituelt udfordrede (som det vel hedder paa det allerede afskaffede nyrup-nysprog) vesterlaendinge, som har koebt hele pakken: morgen-om-meditation ved ganga og bom shankar (som jeg dog kan tilslutte mig til en vis grad - vi er trods alt i hans egen stad) og tromme paa tromme i gaderne og generelt vaere saa lykkeligt lalleglade at jeg har svaert ved at legitimere, at jeg er traet af dem - det virker aabenbart. Men vent saa 3 maaneder til - naar nytaaret i Goa er forbi, og toemmermaendene melder sig og mor ringer bekymret hjemmefra og det er traels at spise linser og ris og alt hvad de frygtede foer ikke er alkymystifistisk forsvundet af sig selv fordi denslags kraever alt hvad understregede, overvurderede ikke har af disciplino undsoweiterundsofort.

nogengange taenker man for sig selv... men for det meste lader man den psykose vi kalder kultur bestemme befibbethedens gang. men ikke her; verden er mere gennemsigtig og samtidig mindre.. Ser man verden bedre gennem en farvet kirkerude end ude i fri luft? og er klarheden vigtig? maaske man skulle saette pris paa lidt kolorerede omgivelser.

again out an

go an comback

kaspar hauser

ps: denne gang intet ps

it's like this and like that and like this and like that and like this and like that and like this y'know

hoerte en historie om en sydindisk landsby. I sydindiske landsbyer har man faelles toiletfaciliteter - udhusene bygges, saa det afstoedte materiale dumper ned i en faelles bunke nedenunder. Denne bunke ogsaa svinesti. Hvad sker der med svinene, naar een af landsbyens indbyggere bliver narkoman? og naar denne mand senere doer af sit misbrug?

Derudover spiste indisk paa Keshari med erikji og h, fik foraeret en kurta af guruji, og saa er tidl. prez K. R. Narayanan netop doed i en alder af 85. Grundet national soergeperiode paa een uge aflyses kultur- og musikfestivalen Ganga Mahotsav, der ellers ville have startet paa loerdag. Dev Dipawali den 15 gennemfoeres som altid - guderne tager ikke hensyn til denslags smaating!

Har sovet 2 times doedlignende tung soevn i eftermiddags. og ved siden af mig sidder en 10aarig knaegt og skriver emails til sine turistvenner (de fleste franskmaend, saa vidt jeg kan lure mig til).

denne netcafe benytter fairy queen generatorstroem, og idag saa jeg pasta, som var "untouched by hands" - det bliver det ikke ved med at vaere.

hsu

ps: hvorfor har vi for faa vokaler og for mange konsonanter i det danske skriftsprog? - maaske skulle man begynde at arbejde paa dannelsen af en paleografisk kanon - en effektiviserende hovedrengoering.
og hvorfor indere ikke kan lide lakrids: hovedsageligt fordi vi (i danmark) kategoriserer piratos som "slik" eller - som man siger hernede - sweets. som den stakkels bengaler sagde: no smell and looking like the chocolates. Overraskelser var (an)kommende til ham.

pps: man maa se indad. til- eller frafredsheden med tilvaerelsen i dette land (der, som rejsende ved, udgoer en art eksistentiel stopprove) ligger og laegges indefra. Heri bestaar fejltagelsen fra de soegende der finder: de opfatter den varme groed som noget, der ligger herude. Det er muligt, det ser ud som om, der er mere af den her i Indistan, men det er falske fortolkende (og naive) forhaabninger. hvad der herefter er ikke ...

aandelig syndflod

har vaeret paa uni. og paa cykel i kaotisk trafik og det var dejligt. og lidt farligt naar bremseklodserne falder af midt mellem tusind millioner trafikanter. Ja, vi elsker dette Landet. og talt med en overstadig professor med halskrave og kvalmt soede kager. har moedt en niller som ogsaa har overlevet the horrorterror som ikke har paavirket noget saerligt i Kashi (hvor man jo med puranisk garanti opnaar en munter doed og derefter whoknows). Vejret er dejligt, de (hvem de saa end er - jeg har ingen anelse - snup en moerkets magter (spiller De HeroQuest paa dansk?)) vasker ghats og pynter op til diwali (spending spreeeeeee yippeee).
Tilabandheshvar lingam er selvopstaaet (svayambhu) og vokser med een birkes om dagen. Hvis en birkes hedder birkes. hernede hedder det Tila - og deraf og saa vildere. Overlevede den muslimske invasion og efterfoelgende gentagende destruktioner af templer og denslags her i nordindien. Der er eet tempel mere, som ogsaa klarede sig gennem farerne - det laa for langt ude paa landet og det goer det stadig, men der kom et universitet.
Og kan Madan Mohans aske ses paa naya vishwanatha mandir paa bhu? og hvorfor koerer loftventilatoren doegnet rundt i et afspaerret kammer, som kun indeholder ovennaevnte urne, medsamt eet styks shiv-murti. altsaa: sveder de doede?

hermed hauser

ved vejen: foelgende skilt i Kolkata: Love for Sale - 100% discunt.
og her er de ogsaa med deres Spiritual Diluge (som maaske er dialog, men jeg foretraekker Sintflut fordi en saadan maaske nok kunne vaere paa sin plads).

og paa Hollandsk (eller nederlandsk som de foretraekker at kalde det selv) kan man ikke benytte referencer til endetarm+anus til fornaermelser. Det er det eneste sprog i verden, hvor det er tilfaeldet.
og jo: zigeuner, bolcher og kommasemikolondebatter findes ogsaa under digerne.

kolkatta rains

riverrun, past eve and adam's eller sagt på den anden: det regner. det pisser nisser ned! regn i kolkata er saa sikkert som stroemsvigt i varanasi - fra 19.00 - 21.00 og igen fra ca. midnat. Husker det fra sidst, hvor vi svömmede omkap med rotter og vi lå nede i Biscayen og kokken kom löbende og i oevrigt kan hjernen ikke fatte, hvor mange mennesker, der bor i denne by. Understregede, overvurderedes bedste bud er, at vedkommende, som er mig, har set i omegnen af 2.354.852,67 forskellige ansigter idag. og jeg har endda kun vaeret paa markedet og universitetet hvor boghandlerne staar langs vejkanten som prostituerede paa graensen til rusland og faldbyder ikke kroppe men tanker til understimulerede ungersvende; kort sagt: der er mange af dem. Men som det saa ofte gaar i dette land, virker det som om, de alle sammen saelger de samme boeger.
og de intellektuelle haenger ud paa de Bengalske Kaffesaelgeres Organisations Kaffehus, som lidt ligner og lyder som en stor kantine men men uniformerede Organiserede Bengalske Kaffesaelgere som tjenere. 1 kop med uden sukker: 1 kr. Til gengaeld lugtede toilettet af ... japuhadamen man kan jo ikke vaere for fin paa den hernede. Faktisk kan man godt, men det er lidt for dyrt - til gengaeld er det sjovt at haenge ud med folk, der har penge på græs (eller tværs eller hvadeter) eller og.
a æ å ª ö i æ å og tak til synderjölland. Tak til juraprofessoren for asciitabelbevidsthed og til generogforældre for hukommelse. nu blives det næsten læseligt igen.

hvor meget mere man bliver mindet om, at ubevidstheden er en psykose, som holder virkeligheden på afstand, når man befinder sig hernede, hvor eens ukalibrerede post-sanselige forsvarsmekanismer lukker snartsagt hvadsomhelst indenfor og folk man troede var tiggere viser sig at være mennesker og omvendt og man sveder og sådan foregår det ikke i Europa og en mand der hedder Pillai er punktligere end filosoffen fra Königsberg og pludselig har man köbt en mandolin og glider med i menneskemylderet og dufter til den regnvåde verden hvor visse væsener ikke altimens andre har det værre, hele verden er begyndt at lække og der lyder vilde hyl fra kåde ungersvende på gaden for dette er en orgiastisk livmoder af en by, hvor flerarmede og stærkt bevæbnede åbenmundede og blodsavlende gudinder, slips med slikhår og Tagore i flere generationer -nogle mere nedstammende end andre - deles og kæmper om den britiske kaffe, hvirvler rundt på tantras dansegulv med kæppe i hænderne og undgår på mærkværdig vis at klöjs i det tænderskærende söde slik der er byens specialitet sammen med fish curry og og . Dette er ikke en sætning. og problemet med dether land er at der er alt for mange mennesker og meninger og hvad med börnene (buhuu). men der er ingen Lette Lösninger selvom der er indtil flere riffelforretninger der sikkert gerne og måske endda hellere smider et par dumdumkugler oven i handlen i stedet for at sætte prisen ned. De blev i övrigt forbudt efter briternes massakre på stakkels vilde negre i Sudan i 18hundredetallet engang. men derfor ligger det alligevel nord for Calcutta.

What a fabulous place to be to witness the immersion of the diabolic idols of the natives into the majestically foul-smelling hoogly where the

ekstra tid

i calcutta. Tager 2 dage mere. Idag samtale med togbilletkontor: ooh, Denmark - we are red we are white we are danish dynamite!
efter kaebeopsamling: hurtigt videre. sende mexicaner og gdansker paa toget. nu net. bagefter mad.

og: hvad skete der for Rabindranath Tagores vision om et sandt, humanistisk universitet i Santiniketan? - det gik vist galt men ogsaa lidt godt. Har set Binod Biharis malerier og vaegskulpturer (han var blind, men ogsaa Satyajit Rays laerer). Og ret fantastisk.
og moedte en tagoreinkarnation. og stod op i et tog i 3 timer ovenpaa en koeresyg piges efterladenskaber. men alt med et smil.

Stemningen her er anderledes. og her er fugtigt.

The Raj is alive.
har fx faaet english breakfast med rigtig aegte bacon!

nu igen mad
hauser k

ps; tjek tagore

calcutta

her er dejligt. venligt. festival og god stemning.
og jeg har faaet bacon! proper bacon! uno miraglo pero... sandt alligevel.
og vi lever lidt upmarket. spiser paa gode restaurenter (jaah, koed) og koerer i pariserhjul (alt for hurtigt) og taxa (temmelig langsomt). Og og. Leharamachine. og .
og folk taler bongali (som ikke har noget med tjald at goere - saadan udtales det bare) og bygger enorme 1:1 modeller af orissanske templer i flamingo(!) og oedelaegger dem faa dage senere.
og smider guder og -inder i floden og kaster op paa dyre hotelbarers toiletter. og danser med 2 pinde og enorme trommer i 100vis. og jeg kan skrive å og æ
men ikke oe - æv

husk at klokken er meget mere her.
derflor sut

kuskut huahua

que tal

Hola,

espanyadas quetado pero... omiletta dasasmamed ... wuiif! puta madre!

spansk invasion paa hotellet. men hyggeligt men maerkelige men flinke men spansk omelet.
mandag solformoerkelse: grundet denne fik jeg det daarligt (spoerg selv hvemsomhelst), men bagefter sov jeg 13 timer i traek, og nu er det meget bedre. lakhs 'n' crores by the Ganga - tis very nice, no? bilkul pagal!
Spiller Go med Franz (eller Frans, som vi kalder ham), Tabla m guruji og altmuligt andet. traet af hellomisterwantsomethingboathash?
og gas er ikke til at faa - ikke engang i delhi, hvor folk er rige, husene af marmor og gaderne brolagt med asfalt! - maa forsoege at skaffe secondhand fra koeerne.
de ni naetter er igang,
vi kommer, store moder,
til howrah og
kyler dig i floden med alt det andet
skrald, der saadan akkumuleres
omkring os

el Casparro Jauzer

kya hua?

jeg skal hente carrombrikker. og gas. og jacobsen har foedselsdag i dag. lykken til.

jeg faar modstridende informationer; hvem er mafia, hvem er ikke mafia, hvem er et godt menneske, hvem er ikke et godt menneske, hvad koster hvormeget ogsaavidere?

how to answer these qstins?

vandet staar hoejt, og temperaturen ligesaa. Stadig stroemsvigt, men sidder paa a/c netcafe saa det goer ikke meget. Venter paa viven, og hvad kan man goere, naar hun har fundet en telelfon at snakke til?
den lille er kommet til landet - glaeder mit til at se ham, og til vi faar gas. og carrombrikker.
nu gaar jeg

forwards=>
<=backwards
ups downs golds. no not is golds. cheaper materials is. what is i dunno.

talking wife in patna (gaa lidt op i toneleje paa '-na')? - possibles!

thik hai

om jay jagdish hare

om jay kaspar hareser.

ps: vittighed fra avisen: how does a pig get to the hospital? - In a hambulance!





lol

Jhaptaal Theka

GeDin-na kitatakadha-tira
kitatakadha-tira kitatakatirakita dha-dhatira
kitatakatirakita dha-dhatira
kitatakatirakita dha--- ----
---- GeDin-na
kitatakadha-tira kitatakadha-tira kitatakatirakita
dha-dhatira kitatakatirakita
dha-dhatira kitatakatirakita dha---
---- ----
GeDin-na kitatakadha-tira kitatakadha-tira
kitatakatirakita dha-dhatira
kitatakatirakita dha-dhatira kitatakatirakita
dha

yesmelike

bananaras

Endelig fremme, og special treat only in India: Efter 25 timer i regnvaadt tog ankommer rickshaw larm og meget varmt; een mand paa en taburet midt paa travl gade viftende med vifte koelende folket ned. Smukt.
frk H er nu Helen (most famous movie-ishtar in India, but now is very old) og Yogini er ikke laengere bare Yogini men ogsaa Ganga View hvor understregede, overvurderede residerer paa toppen med udsigt til ganga og Kumiko og en haandfuld aber af og til (bare rolig: har en malet bambusstok, hvis de skulle naerme sig mine bananas).
Glade gensyn: triloki er her og glad (og lidt bhang lassi), sanjib bygger nyt hotel (selvom man skulle tro, de to gl. ikke var faerdige endnu), min tablalaerer-guruji plages ikke laengere af haemorrider og hans soen er blevet en temmelig adept musiker (men har problemer med sang). Hilser alle relevante! Ramblings, ramblings, men saadan er livet her..
Har snakket med orphaneret restaurentejer (dr. Schmidt kender: drak hos ham lemon tea hver dag), hjemloes i 18 aar men nu gaar det bedre. Har de gladeste oejne, jeg endnu har moedt (eller set eller hvaddeter).
Det gaar ikke godt mellem mig og Henry David. Svaert at leve sig ind i det minimalistiske liv, naar man bor midt i maximum holy city in world..
h har hoereinfektion hsaa hmeget hsvimmel. derfor maa vi gaa nu.

say shanti shanti og laterss

hauser

ps: no jackuss, this is not golds. only lookings likes golds. (ischmiles)
pps, fdf, raf: kan anbefale kinesiske laeger med klud for munden. meget bedre end motorcykeldoktorer med commission-fever.

mand slaar paa gryde udenfor. saadan er det bare.

dette er ikke et digt.
dette er virkeligheden der tager os gang paa gang
alt dette er et digt
alt dette er
og skyggen er paa den anden side og
og
langsomt vaagnes der

long last

Stadig i Hardwar. H ramt af Viral Fever - dvs. influenza. Ikke alvorligt men nok til, at understregede, overvurderede stod i langlang koe paa Hardwar Jn med masser af maend og een doed hund (eller i hvert fald saa taet paa som man kan komme som hund uden at vaere det!). Men jeg kender systemet, ved hvem der skal trues, hvem der skal fedtes for og hvem der skal bestikkes for at man faar det som man vil. Saa jeg ventede og endelig efter 1000 taabelige snyd-foran-msker kom jeg til og fik ordnet sagerne. Nu tages afsted Brhaspatiwar i stedet.
og endelig fik jeg koebt kaeder til turen. Det virker jo ganske naturligt, at de butikker, der saelger laase ikke aner hvor man kan koebe en god kaede til at sikre sin bagage. De butikker, der saelger tasker forsoegte at overbevise mig om, at "chain" i virkeligheden betyder "lomme", og at jeg derfor trygt kunne koebe deres 5-chain-taske. Efter lang tids soegen fandt jeg endelig hvad jeg soegte. Naturligvis i malerforretningen, Ku jeg ha sagt migsel.
Optankede tendulkar-endorsed-airtlf.
Saa en mand gaa foroverboejet ved Ganges. Han ledte efter sin prrecioussss guldring, naturligvis. Disse ting undrer ikke mere. Hellerikke skolerickshaw med 17 boern bagpaa. Heller ikke maelk i Ganga etc. pujamateriale. Der er en anden umiddelbarhed og direkte tilgang til guderne (og dermed virkeligheden) hernede, og det aabenbares gang paa gang hvor langt lutherstantismen har fjernet sig fra religionen. Her er liv og glade dage, der er dage som alle andre! Det kommer naermere hele tiden
.
wellwell
fred ude snipsnude
konstruktion/exit
hakker huse

ps: har i et par dage haft hovedvaerken. bagpaa. hvorformon? Maaske skulle jeg spoerge doktor Froemund Prikkeoejne, der tilsaa H + medicinerede m paranormol og hypercetamol.
feels goood to be black!

Lidt gammelt

Knife, mister
Originally uploaded by kasparhauser.

men alligevel: Fra Landour Bazaar, Mussoorie (hvor vi altsaa ikke er laengere). En skaersliber paa god, gammeldags maner - gad vide om man ogsaa kan montere en lerdrejedims paa saadan een?

nok om det: Soeren K ville ikke bryde sig om at se, hvor lidt tingene har aendret sig: Saa paa gaden et skilt: Property Dealer, men da understregede, overvurderede ville undersoege, hvilket prisleje husgrunde ligger i hernede, maatte jeg skuffet gaa igen, for skiltet var en vareproeve for en Professional Sign Painter.

whaddayaknow

Kaspah Rauser

heDEslag

Vi forlod bjergene og bevaegede os ned i bakkerne. Snart drager vi helt ned paa fladt land, men jeg ved ikke, om verden stadig eksisterer dernede eller om den er smeltet under heden. Det virker som om, at de 2000 meters nedstigning vi gjorde i gaar haevede omgivelsernes temperatur med ca. 857 grader, og jeg er bange for at tage de sidste 500 meter nedad til Varanasi paa mandag! Vi er i Rishikesh, og her er hedende, svedende varmt. Og Robin + Dr. Schmidt: hold jer langt vaek herfra. Paa hver jeres maade ville i hade det af et godt hjerte.
Dette er endnu et eksempel paa Spiritualitet til Salg: Her er Reiki-krystal-originalandbest-yoga-masters paa hvert et gadehjoerne, og peace-man-i'm-sooo-spiritual-and-i-like-totally-understand-this-country-hippier friske fra haeren og forsoeger nu at vaere deres egne overordnede. Det gaar skidt.
Det er sjovt som et gammelt helligsted kan ende med at vaere en skygge af sig selv (i hvert fald mht til alt detder koeb og salg af frelse, som vel ikke ligefrem kan siges at fremme nogens udvikling).
Det vaerste er vel dem, der tror paa, at det rykker noget i deres liv, hvis de tager et 6-ugers yogakursus (afsluttes med Certifikatuddeling). kan efterhaanden mere og mere tilslutte mig HD: I would not have any one adopt my mode of living on any account; for, beside that before he has fairly learned it I may have found out another for myself, I desire that there may by as many different persons in the world as possible; but I would have each one be very careful to find out and pursur his own way, and not his father's or his mother's or his neighbour's instead.

under alle omstaendigheder er hippien altsaa ikke doed. Og det er spiritualiteten heller ikke. De to stoerrelser har forrykket sig i forhold til hinanden, og det er bestemt ikke laengere paa det beskidte toej eller stoerrelsen paa eens chillum, at man maaler aandelig udvikling. Snarere.

lang smoere, nu faar det vaere nok

ksauser

ps: endnu engang: dette er n o holdsbarredaltieetudenrettelserf*ckingrentkerouacoffthehook.

sindets slettelak - overfoersel fra min spole til jeres