fetamormoser

droemte mystisk droem efter flere naetters soevnloeshed: Vaagnede til en ganske normal varanasi-morgen men uden lydene; intet kald til boen fra moskeen, ingen boern spillende cricket, ingen hosten og harken fra badevaerelserne - ingenting. Gik udenfor og opdagede, at alle - hver eneste person i byen - var blevet forvandlede til insekter; ikke ulig kakerlakker - roedbrune med lange foelehorn og et haardt, ydre panser. Kravlende paa vaegge, paa jorden, disse store (mandsstore - men ikke farlige eller foruroligende paa anden maade end det faktum at deres tilstedevaerelse trodsede enhver forventning om, hvilken form for liv, der burde vaere i disse gyder), stille insekter havde erstattet eller indfanget, opslugt, alle kendte og ukendte ansigter i byen - undtagen mit (og denne iagttagelse forekom ikke ildevarslende eller chokerende - saadan er den nye verden). Og de oevrige dyr trodsede min svage forundren ved at agere fuldstaendig som paa en hvilken som helst anden morgen; koeerne, hundene, rotterne, fluerne.
Pludselig forstod jeg hvem jeg var og hvad de var og hvorfor og hvordan vi alle var hvem hvad og hvor vi var og jeg gik ned til floden og saa paa de hellige maend som ikke var maend og jeg saa at de alle var som de altid havde vaeret og var og stadig er. Og floden var smuk i morgenlyset og jeg drak te (pludselig i droemmen var der te) og noed solens foerste, endnu ikke altfor varme straaler og saa floej de allesammen op. Opad og udad - de eneste mulige, sande og virkende (og virkelige) retninger for insekter som dem. Og saa var de vaek og gaderne og floden og gyderne og tagterrasserne og sovevaerelserne og hele verden var tom.
Og saa

ogsaa videre.

hauser

ps: understregede, overvurderede tager intet ansvar for ligheder med andre fiktive eller virkelige litteraere eller faktiske handlinger, personer eller udtryk. Dette var droemmen og kun morgenens taagede, uhaand-(og be)gribelige ubevidsthed kan baere skyld, skam og aere for dette.

tilbage

paa gaden.
efter 4 dages feberdroemme og diarre er understregede, overvurderede tilbage i bananarasis gyder forsoegende ikke at bliver offer for endnu en runde.
protester mod tegningerne af go'e gamle Muhammed hernede, men i vanlig indisk stil rettet mod de forkerte; "ned med usa"-bannere og afbraending af gwbdukke var paa dagsordenenen paa muharram, men ellers alt vel.
saa blev vaerelset tiltraengt rengjort. Hvis bare ubevidsthedens skraldespand kunne toemmes lige saa let; men det var vel derfor ovenn. feberdr. kom til overfladen - som en blandet pose revy for oejnene af mig (en haabloes metafor - men overskuer ikke at overskue noget, og reglerne er som altid simple: alt hvad der skrives, skrives. Alt hvad der skrevet staar, skrevet staar. Af intet opstaar intet og intet af det, der er til ophoerer at vaere til. og til og med i samme raekkefoelge som paa den originale synaptiske lystavle - som dog sikkert ikke er fuldt repraesenteret alligevel - tekst er meget men ikkke alt og det sammen kan siges om det andet.) ikke foer min afgang men foer deres egen ud i glemslen. Og godt det samme, selvom der var interessante passager imellem.
Ligger i sengen med H og pludselig befinder vi os i et stort rum; her bydes vi velkommen af en 8-10 aarig dreng som viser sig at vaere den almaegtige selv, men han er sandelig ogsaa paent klaedt paa med broderet silkekurta og straaleglans og det hele. Beder ham fremvise Evigheden, og han beder mig stikke hovedet igennem et hul i virkeligheden som er lidt for lille (hullet) men med elastisk kant (begge) saa det slutter taet omkring halsen uden at stramme. herefter en foelelse af at befinde sig i et uoverskueligt og ufatteligt moerkt rum og en intens foelelse af tomhed og - maa tilstaas - kedsomhed (overraskende; havde altid forestillet mig et intenst, altomsluttende lys, men i stedet befinder jeg mig i noget der minder om en stor (meget stor - uendelig, faktisk), dunkel sportshal med daarlig luft. Herefter vaagner jeg op og befinder mig i et omklaedningsrum med div. be- og ukendte, ser mig i spejlet og udbryder "de svin! de har klippet mig som en klingon!".

saadan er der saa meget
nu kommer mad og drikke

kasparh

ps: idag intet ps af naevnevaerdig interesse
det skulle maaske lige vaere
at verden alligevel fungerer
og det goer da een en
lille smule varm om hjertet

daarlig mund i smagen

hvad er det nu for noget med de tegninger der?
naamen her er alt ved det gamle, dvs det nye. Ikke meget gentager sig selv hernede eller ogsaa er det det hele men i cyklusser saa lange, at bevidstheden ikke opfanger repetitionen. Ikke meget gentager sig selv hernede eller ogsaa er det det hele men i cyklusser saa lange, at bevidstheden ikke opfanger repetitionen.
Besoegte trommemagermand idag med ordre hjemmefra og opdagede, at videshal-trae tilsyneladende er ulovligt. hvem skulle have troet det? - ikke understregede, overvurderede, men saadan er der saa meget hernede.
lider man ingen noed forstaar man ikke, hvorfor reaktionerne paa barnlige provokationer kan vaere saa voldsomme - men hvis man ikke har overskud til at tage en reel kamp op, bliver en saadan sag en nem undskyldning for at lufte alsklens.
og derudover: vi pisser paa deres symboler, de braender vores (for det er vel ikke tabet af et enkelt dannebrogsflag eller et par mejerimillioner (selvom arghlacheferne jo osse har brug for at tjene lidt penge af og til) eller et enkelt hus eller to det handler om. Det er jo selveste ytringsfriheden som man taler om som man talte om selveste hans majestaet den enevaeldige og diktatoriske eller. eller. ytringsfriheden i dk fungerer efterhaanden mere som vaabenlovgivningen i staterne - det er rigtigt, at det kan vaere (nogen ville sig er, men understregede overvurderede binder sig ikke til andre principper end det ikke at binde sig til andre principper end det ikke at binde sig til principper over- eller underhovedet) en god, ufarlig og demokratisk rettighed, men naar denne (som de usaske haandvaaben) forvaltes af ...
hmm
sure opstoed nok
alt ok her
foeltes i et par dage som var man en flue fanget i en allerede afdoed edderkops aflagte spindelvaev. intet skete. tapetet blegner langsomt hernede (hovedsageligt fordi ingen indere tror paa tapet, men maler direkte paa vaeggen), til gengaeld samles smaa stoevpartikler hastigt til stoerre - maaske man skulle timelapse det.

som de siger hernede: no wife no life (hertil tilfoejede en bekendt or no strife)
paa den anden side siger de ogsaa no chicken no curry no money no worry og det er jo en maerkelig ting at sige

hauser

ps: beklager at maatte blive aktuel - det klaeder ikke. og det er ikke engang noedvendigt. og om 10 minutter er alting glemt.

pps: fortiden retfaerdiggoer intet, frikender ingen. nutiden er en selvisk nar. eller rettere (idet nutiden vel naeppe er en person): nutiden forvaltes af en flok selviske narre. selv leth kan skrive under paa den. udoedelighed findes i oevrigt heller ej. eller julemanden. ha!