lørdag, april 28, 2007

i wissawawa, Muchocho

Hvor man praktiserer franglais og ikke jubler over prisniveauet. er i wessawawi eller noget i den dur, som er et form for bymuseum, hvor museet og byen er byttet ud med nogle butikker som saelger ting af trae og taepper og lerdittenogdatten. Kort og groft sagt en touriste-faeldende-faldgrube. Men her er dog paent og dyrt (som overalt i Muchokki). Den Udvalgte fik forgiftede fisk og understregede (undrestegte?) rundbarberede fik tajine med kaftan og bedetaepper. Det skal vaere med lungen lige i turen, naar man bevaeger sig rundtenom hertilbys. Og saa er der ikke mere norsk tobak, med derimod fint, neederlandsk Amsterdamer, der dufter som pibekrads og chanel no5, men dog kan ryges (alt kan ryges).
Og saa er der solgt, koebt og naesten flyttet til den indavlede oe. mere senere.

huskat puskas (, Ferenc)

ps. det er jo ikke noget problem at vaere kraesen, naar man befinder sig her for enden af en hel masse foregaaende besoegendes smagloese kastenomkringsig med penge efter skidt. vi har en moske med firkantet minaret, en masse katte og en smoertyvagtig maage eller to. og indien savnes som indien altid goer, men machu roccos ruiner er bestemt heller ej at ringeagte.

pps. og dagene gaar
og vi faar da nok at spise (til gaarden og gaden eller )
og myntemyntemyntete(tete) mmmtete

komfortabelt at vaere komfortabel - uanset prisen
Mogador og slavehandel (begge dele er her stadig)

og noget med at haenge under skyerne efter en stor, lyseroed drage
det er der osse mange som kan li men ikke