Gmail

Gmail - Inbox

her er en gmail som jeg er glad for for jeg får 1000 Mb plads.. fryd og væk med hotmail (puhbad)

frys

hauser

hjemme

hjemme.


hjemme.

hjemme.

prøver at finde trippingtaku.
haj er en tromme.
han har en ham,
hanb hej hej haj.

og han skylder mig 1000 kroner!

hauser

komyz kymyz

hmm. nu har jeg kymyz, komuz og ooz komuz. og shyrdak.
ok ak kalpak.
grreat.
har moedt en vitali. han ville ikke til europa. godt. han ville heller ikke til us. godt. han ville bare hange out og relaxe in the sommerferie.
har intet at sige andet end jeg sveder og vabler og god sommer.
(er der nogen??) hvis der er ses vi snart.

hauser kaspar

back in bishkek

har proevet alting. naesten. er gaaet fra at ride til at gaa til at vandre til at koere til at svoemme til snart at flyve (med en smule slentren ind imellem). Har paa skift haft smerter i roev, hoved og foedder, men efter et par dyp i Issyk-kul, gaar det bedre igen.
saa har undertegnede, overvurderede snakket italiensk med gaeret hestemaelk i mundvigene, boet i et telt af filt, jagtet faar med bare-back-boern og spist alt, alt for meget kogt faar. faktisk er naesten ingenting allerede lidt for meget, men bare man faar fjeldfisk hver anden dag, er man snildt ovenpaa igen.
maven har vaeret i top paa trods af blodige vodkaglas (puhadada) og hoens i yurten..
fred og ak kalpak som er en hat, der er flat (eller flot), men ikke redder tippen fra solen,
sushliva
kaspar h

biskrem

endelig i bishkek efter 14 timers biltur gennem (nogle af) de kirgisiske bjerge. Jeg fik een af mine livslange droemme opfyldt paa turen, for jeg har nemlig altid oensket mig at koere i en firehjulstrukket lada! der var god fart paa, og affjedringen var som paa en middelsvaer sovjetisk kampvogn. til gengaeld gik den ikke i stykker undervejs..
nu skal vi forsoege at moedes med helles veninde hanna, som befinder sig et eller andet sted her i landet, men det er bare ikke saa let, naar hun ikke har nettet, saa vi ved, hvor hun er. Landet er paa stoerrelse med det oestrig-ungarske kejserrige, og da hun kun er knap 1.60, faar vi lidt svart ved at se hende for alle bjergene.
Hvis ikke det lykkes, drager vi til koshkor og bor i en yurte. basta. yurter er klap-sammen-sommerhuse, og maaske er den foret med heste. det haaber jeg da, for den lokale specialitet er gaeret hestemaelk, og hvem vil gaa glip af det??

kyrgyz hauser

kyrgyss

hej. jeg skal paa bazaaren nu. og vi er i osh, hvor vi bor imellem skraldebjerget og det rigtige bjerg i en 2vaerelses lejlighed som ali lejer til os for nul penge. til gengaeld lugter der lidt af maling. han er ellers en flinker fyr. jeg er ret sikker paa, at de biler, han henter i tyskland og koerer til kirgistan kan koebes for en billig penge. og hvis man er heldig faar man vel et dansk eller tysk motorvejskort med i handskerummet.
nu smuttes der til bazar.
maa fred komme ovenpaa dig

haukau

TURISMUS

saadan maa det vaere. Vi betaler 10 gange saa meget som uzbekerne for at se paa sights. og det kan vi (jeg) ikke lide. Daarlig stil at fjerne alt liv fra den gamle bydel, for bagefter at proppe den med billethajer og desperate souvenirsaelgere. bad for business, bad for uzbekistan.
men paa den anden side: de franske gruppeturister har jo penge nok, saa der er vel ikke noget at sige til, at priserne er lidt paa den anden side af Rimelige!
nu skrider vi fannerme, og vi goer det i tog! - altid den bedste maade at rejse paa: stabil, sikker, rolig og komfortabel. og saa er der vistnok gratis te.
imorn tashkent: besoege Carlo, svoemme svoemmepoel, koere taksi etcetera. Har svaert ved at faa greb om dether land. Det er som et meget paent og rent iran, men saa alligevel ikke. ved intet om uzbekerne heller. strange.
hvis alt andet fejler, saa sy mit hjerte ind i faarets laar og kast det i ganges medsamt 2 skildpadder af aedelmetal. spis resten (af faaret). byg derefter et hoejt rundt taarn ovenpaa mit hoved. saadan goer de i uzbekistan, goer de. det sir sel demdegoer.

kh
kaspar herodot

Bukhara

Grrrreat!!
Nu er vi i Bukhara - silkevej og bymuseum i et.
Sovjetterne var saa venlige at benytte alle byens gamle moskeer etc. som lagerplads, saa de staar endnu (naesten) allesammen. Ungerne hopper ud fra traeerne, der er endnu flere meloner, og jeg har set et foto fra 1972 af en mand med sovjetbriller og uzbekisk afrohat, som viser storblomstrede turistkvinder rundt i byen. No questions, przholsta.
Her er absolut meget mere fantastisk end i Samarkand, som var reduceret til et parkagtig reservat for ruiner; bukhara har aegte, levende mennesker og fine, labyrintiske gader, som man kan fare vild i. Anbefalelsesvaerdigt jatak.
Maden er plov, og i kan hilse anders og sige, at den er saa god, som han haabede, og som jeg frygtede, den ikke var. og frugter, frugter, frugter..

Salom

khaspr xauser.
ps: hvis i har noget, som skal kseroksopieres, saa er dether aabenbart stedet at goere det.

Stan, stan, stan

Timurs gyldne stad Samarkand. Uzbekistan.
Her er ikke spor gyldent. Men temmelig rent, dog. Og saa er vi dumpet ned i denne mystiske centralasiatiske politistat midt i melonsaesonen. mmm. millioner meloner marcherer (eller ligger) i kaempe bunker overalt: paa markedet, paa vejen, i folks biler, i deres hjem. melonmelon. og druer.
I uzbekistan baerer kvinderne uformelige kjoler. denne skik stammer fra de dage, hvor timuridekalifatet styrede landet med haard haand. eller ej!
jeg har koebt uzbekiske pampers, koert 140 km i timen naesten ind i en ko, vaeret i sauna i 50 graders varme, set paa mosaikker, mosaikker, mosaikker, roeget cigaretter saa daarlige, at de lokale ikke vil tage imod, naar man byder, set tyson faa taev osv osv.
Deres Fodgaenger Krydser-skilte ligner Folk-styrter-i-blind-panik-over-vejen-skilte, og det foerste tegn paa noget helt andet, da vi landede i Tashkent var en roed trekantet advarselstavle. Paa den supplerende tavle nedenunder var et stiliseret par briller!

medsamt og bedste oensker for fremtiden, fortiden og nutiden,
deres og demses

Kacpep Xaucep