har nu gæsster. er ikke glad for opmærksomheden.
senere..

Har store problemer med antagelsen om moralens gyldighed. Hvad begrunder i sidste ende, om en handling er god eller slet? Hvor findes den absolutte basis for vores valg? Hos Gud? (altså: ikke nødvendigvis forstået som en moralsættende gud - termen betegner for så vidt også et hvilket som helst koherent system, som bare er, i hvilket vi mener at kunne begrunde dette eller hint) - det er muligt, men er det uladsiggørligt at slippe uden om een eller anden form for betingethed. Løgstrup finder sin basis hos den kristne Gud, Sartre i menneskets uendelige frihed, Kant i den menneskelige fornuft (som dog adlyder logikkens - og dermed een eller anden form for guddommeligheds) love, Heidegger udfolder ingen konkrete, etiske begreber, men betegner Dasein som en sig i væren kastet-hed. Alle disse grunder sig på absolutter af den ene eller den anden art.
Skal vi blot (som vi gør) ophøje os selv til dommere over godt og ondt, eller gives der intet godt og ondt, men kun hændelser uden moralsk karakter? Mennesket kræver tilsyneladende een eller anden form for moralkodeks i samvær med andre mennesker, men uanset hvilket grundlag vi opbygger dette kodeks på, er det i sidste ende skabt af os. Begrundelsen for disse systemer er utallige og arbitrære og grunder sig i menneskets (snævre) værensopfattelse - eller hur?
Som du ser, kære (enlige) læser, breder et (metafysisk) mørke sig over mig endnu engang. Er det virkeligt mig givet at sætte kategorier og målestokke, og hvordan i hulen er det nu det er med samvittigheden. En anerkendelse af mig selv, som fordrer at jeg betragter mig selv som jeg og dermed ikke som mig; - en indre samtale, hvis indhold ubetinget bestemmes af fra mig uafhængige og af omgivelserne indpodede regulationer for dette og hint. Det bevidst ubevidst bevidste..
Rytter bliver jeg ikke nu, hvor mørket trænger sig på. Kan ikke længere adlyde. Må skabe et grundlag, hvorfra jeg kan skabe et grundlag.for alt dette.
jeg tror jeg går i seng igen.

Nochmal: Hvorfor føler jeg mig altid ramt, når jeg læser Kierkegaard?
I øvrigt var computeren nede et par dage, men jeg slæbte den op igen. Et sisyfosarbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at det snarere er den, som har trukket mig ned. Her er mørkt igen, og vil jeg mon nogensinde kunne foretage et fornuftsbetinget, etisk valg uden at fortvivle?
Lige nu er alting rædselsfuldt. Jeg vil ud. Verden er for lille til mig. Føler mig bundet til jorden af min trang til frihed. Måske skal jeg bare lære at pligtsmæssig bundethed i virkeligheden er et udtryk for viljens frihed. I så tilfælde føler jeg mig fri.
Nu kan jeg måske blive den rytter, min far også var.

Endnu en pointeløs opdatering af en side ingen ser. Har dog selv set noget: se denne her el.boogiemand, som man ikke forstår. Dette giver ingen mening. tilslutning lav. min umiddelbare begejstring for dette medie siver langsomt væk - som sand mellem mine fingre.

der er er menneske tilstede. men bevidstheden har undsluppet ham. jeg føler selv en vis tyngde fra mange timers stimulansindtagelse og efterfølgende i kroppen ophobninb. marmor, sten og jern ophober sig i mit lokalområde. men nu bliver det mørkt igen. ......

viser en bjørn vej til min verden.

har foræret papir med sorte klatter på til dame bag skranke. Hun smel og sagde: det må være rart at komme af med dem.
Jeg aner stadig ikke, hvad der foregår, men det er tydeligt, at der er noget galt med verden. Den løber ligesom skævt. jeg føler mig som nålen på en pickup, der prøver at aflæse en bulet og ridset lp. måske har den ligget for længe i solen? Noglegange springer man simpelthen et par dage tilbage, andre gange er dagen så ujævn af kontur, at jeg knapt nok aner, hvad som er..
asato sadgamaya
tamaso jyotirgamaya
kender De historier om hvide hvaler?

har lige haft besøg af en meget lille mand. Han gav mig dog lidt lys.
Hvor er det mærkeligt, det der med at "se",

viser min kæreste vej til blog-universet.
et øjeblik...

Har de nogensinde oplevet en ægte, gammeldags historiefortæller? Sådan en mand med overskæg, slips og pæne flipper, som fortæller een lange, spændende historier om, hvorfor man ikke må få flere penge selvom man er løbet helt tør. Der er også en mere anonym art af historiefortælleren: Oftest blot en stemme i telefonen, som fortæller fantastiske historier om, hvorfor man skal købe eet eller andet produkt. Denne anden art fortæller oftere bedre historier, til gengæld er de stort set umulige at slippe af med, før de får en for dem rimelig betaling for deres ydelser..

Ps: sekter er også ret sjove.
pps: folk, som engang har været i sekter, er sjovere.
ppps: folk,. som tror de har een eller anden kvalificeret "etisk" holdning til sekter i det hele taget, morer mig egentligt.
pppps: sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt,sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt, sekt
ppppps: hjernevask findes. Det hedder medierne på postmoderne lingo.

kan man have spaltede spaltede personligheder? Jeg mener: hvis min personlighed er splittet i to, fx jakob og elgmanden, kan man så forestille sig, at elgmanden kunne have spaltet personlighed?
vi vil sige: ja, nej, ja.
altså: spaltede-spaltede-personligheder-teorien vandt min afstemning men 2 stemmer mod 1.
(dette er altså blot en midlertidig exit-poll, flere resultater ventes i løbet af livet.)

status:
stadig forelsket - det ser lidt lysere ud nu.
Min cykellås er ved at opgive ævret - nogle ting vil bare ikke have, at man bruger dem.
min slagskrivemaskine sveder tran for tiden. mere: andetsteds. hardcopy er vejen frem, dette er udelukkende flygtige tanker.

hæyyy, glemte at sige: er forelsket på 3. måned. vassirduså? leder efter metaforer, men bliver altid fanget af klichéerne først.
dette er sandeligt kommunikativ inkontinens. (er jeg mon insolvent?)

ps: Jeg har ikke glemt affæren med de 12 bær og gudernes sendebud.
pps: Jeg har glemt alt andet.

yessss. jeg kan også ikke gøre sådan her. prøv: Tractatus Musico- Philosophicus. men pas på, det bevæger sig i fart.

Pyramidalsk, mine kære.
Jeg befinder mig netop nu i Kheops-pyramidens centrum. Her er meget mørkt, men jeg begynder at ane nogle konturer...
Aristotelisk spørger jeg mig selv: hvad fanden laver jeg her?
tak.

Dette er en fantastisk måde at føre dagbog på.
Hvis bare jeg kunne se i dette mørke.
Når jeg bliver stor, vil jeg være rytter ligesom min far var.
kh kh

Kære dagbog.
Her er meget mørkt. Hvis man slår på en udspændt stålwire med en hård genstand lyder det næsten som noget.
Meningen i musikken er udmålingen af de eksakte forhold. Når det er lykkedes, vil vi styre hele verden. I teorien.
Hils på jim1000sprog Name-development ego; serier, design, tøj og alt andet sbn.
fred. vi ses når jeg slipper ud herfra.
ps. han løb den vej.