velkommen týlbage jakob. tak jakob. vi har nu skiftet indlogering fra 'otel isparta' týl 'otel ufuk' i galatasaray. og apropos galatasaray saa er tyrken fodboldgal. vi overvaerede en kamp mellem blackburn rovers og çalýablablaspor i en lille gyde i naerheden af hotellet. Fodbold er en faellessag, der vedrörer alle hernede, saa enhver, der er i besiddelse af et fjernsyn (eller nogle af dem, der har et fjernsyn) flytter det ud paa gaden, og giver derved alle, der har lyst, muligheden for at faa et glas çay og en god fodbolddiskussion.
Hvis der er en ting istanbulenserne(?) nyder endog endnu mere end fodbold saa er det at vaere udenfor. paa alle tidspunkter af doegnet vrimler her med mennesker i en grad jeg kun har set tilsvarende paa langt oestligere breddegrader (eller laengdegrader). De eneste steder, hvor der er nogenlunde roligt er de steder, som er reserverede for turister. vi har besögt bazaarer for turister (haeslige steder med 8 kilometer laederjakker, bongotrommer, 'cartýer'-ure osv.), restaurenter for turister (dyre, kedelig mad, fuldstaendig mangel paa stemning), samt sevaerdigheder for turister, heriblandt det vidt berömmede monument til visdommen hagia sophia, justitians enorme, aeldgamle katedral, der ved aabningen fik ham til at udbryde at han med dette 'tempel' havde overgaaet selv salomon.. Desvaerre er verden jo med tiden vokset fra baade visdom og templer - tilbage stod i hvert tilfaelde kun et tempel tilegnet en ganske anden gud end visdommens: mammon. Det var dyrt og fuldstaendigt stemningslöst, og mine ihaerdige forsoeg paa at opfatte bygningen fra en mere 'Grönbaeksk' vinkel blev paa det skammeligste ödelagt ved synet af det store stillads, man har opstillet direkte under den (maaske) vidunderlige kuppel, medsamt af det faktum, at restaurationsprocessen kirken har gennemlöbet de sidste mange aar tilsyneladende mestendels har bestaaet i at fjerne de gamle mosaiklofter og erstatte dem med en gang bleg plastikmaling i mystiske blegviolette farver - altsaa ingen succes..
Til gengaeld har vi vandret i boligkvarterer hvor graffitien sagde 'merciless', drukket turk cola (god - bedre end jolly) og diskuteret bosperos-fisk med en aeldre herre, der var nyligen hjemvendt fra 20 aars ophold i tyskland.
Alt for nu. om et par dage vender vi snuderne östpaa - drager vaek fra europa og mod morgenlandene..

godagoda. Her er foerste hýlsen fra vor lange rejse. Vý er stadýg paa vores foerste doegn ý ýstanbul, som ýndtýl výdere har taget ganske godt ýmod os. flyveturen var som saedvanlýg ýkke nogen stor fornoejelse, men vý naaede frem ý týde týl at fýnde ýstanbuls maaske býllýgste hotelvaerelse paa 'otel ýsparta' - 25 kroner per nat per mand er absolut týl at overse. týl gengaeld bor vý ud týl en staerkt trafýkeret vej, vores nabo har lungebetaendelse og skraat nedenfor er nogle maend ýgang med et större svejse-/borearbejde - en výgtýg beskaeftýgelse, der af den aarsag kun kan fýnde sted om natten..
dagen ýdag: morgenmad og vores förste planlöse vandrýng ýgennem byen. har fundet computerchýpforhandlerkvarteret, luderkvarteret samt en demonstratýon, der stort set kun bestod af polýtýfolk. Det er výrkelýg east meets west. dyre býler, fýne butýkker men een eller anden stemnýng, der ofte er umýskendelýg orýentalsk.
vender týlbage senere med et sammenkog af ýstanbul, hjemsted for 12 mýllýoner sjaele, hvor en býl koster 29 mýllýarder og en pakke cýgaretter 6.5 mýllýoner - kort sagt: der kommer mere herfra de store tals by..

on popular demand - her er min epost:
elgmand@hotmail.com, hvor man kan være så venlig at skrive til mig..

sig mig. kan denne tingest ikke skrive 'æ'? -
nå men anyhow: det enigmatiske barn (ego) griber endnu engang til tastaturet for at berede verden på en oplevelse. en oplevelse af rejse. Jeg drager afsted med dr. Schmidt for at opleve det vilde østen (eller det mystiske østen, måske. Tirsdag den 23. september flyver vi til Istanbul, den sidste grænsepost mellem europa og asien. Herfra rejser vi østpå. ind i islam, gennem tyrkiet, iran og pakistan, kort sagt gennem ondskabens akse. forhåbentlig får vi bekræftet vores første fordomme om disse lande, nemlig at de ikke rummer helt så megen ondskab, som diverse nyhedsmedier og regeringstalsmænd giver udtryk for. Sagen er den, at vi på det nærmeste begiver os ud i en rituel rejse.
Den indledende afsondrende begivenhed er flyveturen, men den egentlige liminale afsondring kommer, når vi krydser bosperos til fods. herfra sker transformationen: dybere og dybere drager vi ind i den islamiske kultur, indtil vi engang i december er parate til at træde ud, omformede og genfødte. Dette store gennembrud sker ved den indiske grænse, hvor vi fra det ukendte drager ind i det umulige - bharat mata - india. al vor kontemplering, alle forudsigelser (selv denne, forhåbentlig) vil blive draget til skamme, nå vi rammer punjab, træder ind i kaos, tivoli, himmel og helvede.
Dette bliver den første rejseforberedende post på denne min virtuelle rejsedagbog (også min primære kilde til omverdenskontakt). Nu skal der forberedes, og jeg efterlader jer i hullet mellem ord og mig. dette er ikke sådan universet ender, det er sådan det begynder: med en klynken.