velkommen týlbage jakob. tak jakob. vi har nu skiftet indlogering fra 'otel isparta' týl 'otel ufuk' i galatasaray. og apropos galatasaray saa er tyrken fodboldgal. vi overvaerede en kamp mellem blackburn rovers og çalýablablaspor i en lille gyde i naerheden af hotellet. Fodbold er en faellessag, der vedrörer alle hernede, saa enhver, der er i besiddelse af et fjernsyn (eller nogle af dem, der har et fjernsyn) flytter det ud paa gaden, og giver derved alle, der har lyst, muligheden for at faa et glas çay og en god fodbolddiskussion.
Hvis der er en ting istanbulenserne(?) nyder endog endnu mere end fodbold saa er det at vaere udenfor. paa alle tidspunkter af doegnet vrimler her med mennesker i en grad jeg kun har set tilsvarende paa langt oestligere breddegrader (eller laengdegrader). De eneste steder, hvor der er nogenlunde roligt er de steder, som er reserverede for turister. vi har besögt bazaarer for turister (haeslige steder med 8 kilometer laederjakker, bongotrommer, 'cartýer'-ure osv.), restaurenter for turister (dyre, kedelig mad, fuldstaendig mangel paa stemning), samt sevaerdigheder for turister, heriblandt det vidt berömmede monument til visdommen hagia sophia, justitians enorme, aeldgamle katedral, der ved aabningen fik ham til at udbryde at han med dette 'tempel' havde overgaaet selv salomon.. Desvaerre er verden jo med tiden vokset fra baade visdom og templer - tilbage stod i hvert tilfaelde kun et tempel tilegnet en ganske anden gud end visdommens: mammon. Det var dyrt og fuldstaendigt stemningslöst, og mine ihaerdige forsoeg paa at opfatte bygningen fra en mere 'Grönbaeksk' vinkel blev paa det skammeligste ödelagt ved synet af det store stillads, man har opstillet direkte under den (maaske) vidunderlige kuppel, medsamt af det faktum, at restaurationsprocessen kirken har gennemlöbet de sidste mange aar tilsyneladende mestendels har bestaaet i at fjerne de gamle mosaiklofter og erstatte dem med en gang bleg plastikmaling i mystiske blegviolette farver - altsaa ingen succes..
Til gengaeld har vi vandret i boligkvarterer hvor graffitien sagde 'merciless', drukket turk cola (god - bedre end jolly) og diskuteret bosperos-fisk med en aeldre herre, der var nyligen hjemvendt fra 20 aars ophold i tyskland.
Alt for nu. om et par dage vender vi snuderne östpaa - drager vaek fra europa og mod morgenlandene..