forvalter af den nationale kulturarv

og sådan kan det gå gennem venten og venten og pludselig er understregede, overvurderede blevet vogter og beskytter af den kanoniserede historie, den antionale kulturarv. Og bevæger mig uden begyndelsespunkt eller mål i sigte gennem paragra§§er -fraser -lleller -llog med det formål gennem -nedrelse at -bedre, -ankre og -midle, udruste, -trykke og -give et lille billede af vort kulturelle ophav, den samlede nationalhukommelse, de største navne (selv Pixeline er med) osv i formater tilgængeliggjort for alle fremtidige på skærme, konsoller og i kældre hvor alt er lys eller mørke med checksumshensyn und so weiter. Kontoret med udsigt uden udsyn, med opmagasineringsmøblement uden indhold.
Arbejdspladsen uden kaffe.
Desuden: udvalgt som repræsentant, sekundant og udadvendt ansigt for en sort bygning med sjælfuld bagdel til formål besluttet inden inkarnationen og dermed blot en form for skæbne, der ikke er uafvendelig men dog formår at løfte sig i horisonten som .

I den anledning en ordentlig omgang feberdrømme - hovedsageligt om den lejlighed på den del af amager, der ligner brixton, feks, til forveks, som jeg engang beboede. Indgang via boghandelen med en ikke negligerbar samling af pornografiske tidsskrifter fra en anden alder, meget mørke og alkohol og sovende på sofaer en række fra fortid og nutid. Derfør en anden om en længere cykeltur gennem den mose der i dagslys huser gamle hans og raggatasha. Grønt og fugtigt på vej mod demokratiske boligkomplekser, hvori parketgulvene hersker og man savner andre, tidligere liv. Mødte en dame, som iført kittel fjernede mine nyrer og min lever, der lignede to skiver foie grasterrine anlagt på udkogte røde hestebønner, tilbød af afhænde til højstbydende med en forsikring om at rigelig indtagelse af bananana og avocadopærer (som en aldrende brite forsikrede mig var frugtens eneste, sande navn - tildelt for at mindske forvirring, frygt og fordomme) vil være tilstrækkeligt til at gennemføre en af afsavnet og udstopningen ganske upåvirket tilværelse. Tør i halsen og med hovedbanken og hjertedunken videre videre gennem beton og blå belysning.

Og sådan videre og så fremdeles og

kaspar hauser, nu indefra.