tirsdag, februar 12, 2008

hvorfor er det for hulen så svært

at få skabt en sammenhæng i den sky af viden, der har lagt sig som et slør over specialebevidstheden. tåge og røg.
væsentligheden af at undersøge en kulturs sociale omstændigheder. eller: dhrupadkulturen skal underkastes kritisk belysning. eller: kan a udsige noget om b, selvom a strengt taget ikke er andet end et subsæt af b? eller: afspejler en kulturs sociale kategorier andre dele (eller uudtalte) af den selvsamme? eller: kan man læse en ideologi ud af dette og hint? eller: er jeg på vej mod et gennem eller et sammen? eller: sociale strukturer, organisering og transmission af kulturel viden; hvad er værdien af en undersøgelse? eller: why bother? eller: mit sind kræver rag rageshri - gerne formidlet via banerji og keramatullah khan (hhv. pandit og ustad). eller: måske snarere dvorak - strengekvartet op. 97, allegro guisto? eller: hvorfor har jeg sovet så lidt i nat?

hkauser

ps: det drejer sig om, at der skal skrives en redegørelse for institutioner, udtryk og begreber som bani, gharana, guru-sisya parampara, dhrupad kendra, dhr. annual osv. Under alle omstændigheder er det nok smart at dele emnet i 2: sociale kategorier & transmission af social viden (begge dele hører under kulturen sociale omstændigheder eller "formelle" institutioner, altså for musikken eksterne fora, hvor den kulturelle (ideologiske og musikalske) viden transmitteres ad intra og udadtil. Men hvad er det, der kan illustreres eller vises ved denne øvelse? - kulturens grænser, dens. Her ser vi et klassisk eksempel på at skulle formulere noget, der virker så banalt, at tanken, formuleringen, indfangelsen af den forjættede pointe, ikke kan lade sig gøre - den undslipper, smuldrer, løber væk, opløser sig. Det føles som det ville gøre at argumentere for, hvorfor det er smart at lære et fremmedsprog: svarmulighederne er så mange - uendelige - at det nærmer sig det umulige at fastholde de få, der har valens i denne situation.
aaah. rageshri. smuk, lys, skinnende, afklarende. (altid disse visuelle metaforer - ohwell; så længe jeg ikke begynder at trække dem fra sportens verden).
Bras og affald. Må videre i teksten - mon ikke det var en ide at konsultere fru Regula og Ashok Da? - jupsdidups. sådan ordner man det: postpone, udskyd, fremskyd, fortræng - og i forløbet forvandl. således håber han. sådan håber han. dette er håb. (æd dit hjerte, gregor lukian!)