hvad kalder tyskere drømme i flertal?
- traumer? ved ikke.
men drømte selv om at være på universitetet. Nede i en sprække vokser instituttet op. landskabet er kuperet, mængder af støv og tør, okkerfarvet jord. elektronisk indgang. Læser sanskrit og ved ikke hvorfor, men Zysk bliver ved med at (ved med hvad? - husker det ikke, men ved, det var ubehageligt. hvorfor?).
Vandrer ud og op fra dette danske lalibella; bevæger mig en kort strækning mod nordøst, mod håndværkernes værksteder. Her: malere. finder mine bukser og mit forklæde smidt på jorden, anvendt som dørmåtte. Der er hvide pletter på. Det er kæresten, som har gjort det. Vender rasende om for at finde hende på hotellet (som ved et trylleslag er instituttet et hotel), men hun er der ikke. I nyhederne taler de om 50 terroraktioner over hele europa, bl.a. mod leTour. Der har været angreb mod rytterne.
Beslutter mig for at se på sagen med egne øjne, og går op imod hovedvejen oppe i skoven, oppe ved bakkerne. Her er stadig et par ryttere tilbage, men de kører uanfægtet og hastigt ned mod havnen på den anden side.
Da jeg selv vil krydse vejen, ser jeg en fjendtligt indstillet fransk bil komme fra højre. Jeg er ved midterstriberne og der er endnu langt ned til den sølvgrå 2CV. Pludselig som i fysikkens forlystelsespark øges afstanden til modsatte vejside pludselig dramatisk. Ingen panik, bare tag det roligt og kom over vejen. Denne øvelse fortsætter, og efter kort tid er vejen bred som en slette. Bilen kommer. Han forsøger at vædre mig i hvad jeg nu kan se er en alvorligt futuriseret udgave af den franske minibil. Undviger som en toreador, men kan ikke slippe væk.
Han vender 2cven og drejer om mig i stadig mindre cirkler. Jeg følger med bilens bagende rundt, og han når ikke at bringe mig i fare førend jeg griber fat i bagenden og vælter den om på ryggen. Som en skildpadde ligger bilen der. Føreren skummer af raseri. Han taler fransk og har en stor skønhedsplet lige ved næsen. Bøjer mig roligt ned og spørger på en slags sprog: hvad er ci qu'est-ce que ce qui se passe? eller noget. Jeg forklarer at jeg er dansker og pligtskyldigt betaler min skat. Hvad vil han mig?
Han klemmer et vredesudbrud frem mellem tænderne, men det er uforståeligt for mig, som allerede har forladt episoden, krydset vejen og nu vandrer mellem træerne ned mod vandet. De tørre blade fra sidste efterår knaser under mine fødder ved hvert skridt jeg tager.
- hUAWE
men drømte selv om at være på universitetet. Nede i en sprække vokser instituttet op. landskabet er kuperet, mængder af støv og tør, okkerfarvet jord. elektronisk indgang. Læser sanskrit og ved ikke hvorfor, men Zysk bliver ved med at (ved med hvad? - husker det ikke, men ved, det var ubehageligt. hvorfor?).
Vandrer ud og op fra dette danske lalibella; bevæger mig en kort strækning mod nordøst, mod håndværkernes værksteder. Her: malere. finder mine bukser og mit forklæde smidt på jorden, anvendt som dørmåtte. Der er hvide pletter på. Det er kæresten, som har gjort det. Vender rasende om for at finde hende på hotellet (som ved et trylleslag er instituttet et hotel), men hun er der ikke. I nyhederne taler de om 50 terroraktioner over hele europa, bl.a. mod leTour. Der har været angreb mod rytterne.
Beslutter mig for at se på sagen med egne øjne, og går op imod hovedvejen oppe i skoven, oppe ved bakkerne. Her er stadig et par ryttere tilbage, men de kører uanfægtet og hastigt ned mod havnen på den anden side.
Da jeg selv vil krydse vejen, ser jeg en fjendtligt indstillet fransk bil komme fra højre. Jeg er ved midterstriberne og der er endnu langt ned til den sølvgrå 2CV. Pludselig som i fysikkens forlystelsespark øges afstanden til modsatte vejside pludselig dramatisk. Ingen panik, bare tag det roligt og kom over vejen. Denne øvelse fortsætter, og efter kort tid er vejen bred som en slette. Bilen kommer. Han forsøger at vædre mig i hvad jeg nu kan se er en alvorligt futuriseret udgave af den franske minibil. Undviger som en toreador, men kan ikke slippe væk.
Han vender 2cven og drejer om mig i stadig mindre cirkler. Jeg følger med bilens bagende rundt, og han når ikke at bringe mig i fare førend jeg griber fat i bagenden og vælter den om på ryggen. Som en skildpadde ligger bilen der. Føreren skummer af raseri. Han taler fransk og har en stor skønhedsplet lige ved næsen. Bøjer mig roligt ned og spørger på en slags sprog: hvad er ci qu'est-ce que ce qui se passe? eller noget. Jeg forklarer at jeg er dansker og pligtskyldigt betaler min skat. Hvad vil han mig?
Han klemmer et vredesudbrud frem mellem tænderne, men det er uforståeligt for mig, som allerede har forladt episoden, krydset vejen og nu vandrer mellem træerne ned mod vandet. De tørre blade fra sidste efterår knaser under mine fødder ved hvert skridt jeg tager.
- hUAWE
posted by hauser at 11:05
<< Home