psykokinese

Havde det skidt - både med mig selv og med alle andre og med verdens tilstand i almindelighed.
Gik derfor på kirkegården for at snakke med de døde. Det gør alle store ånder i tilfælde af depression: De snakker med andre store ånder, holder samtaler med de døde, med århundrederne bag dem. Men det gik ikke. Vi havde intet at sige til hinanden. Fortiden bringer intet nyt, ingenting. SETI finder mere end jeg gjorde.
Men det var en smuk dag på kirkegården, himlen høj og alting i fuldt flor. Undtagen gravstenene, naturligvis, som jeg prøvede at tale med. Så skiftede jeg taktik, spurgte træerne, blomsterne og græsset i stedet. Spurgte hvad jeg skulle gøre, om dette virkelig var virkeligheden, om det var alt, om jeg var intet. Alle de sædvanlige ting, man spørger naturen om.
Den svarede heller ikke. Ikke et ord, intet tegn, ingen tvetydige lyde eller fugletræk på himlen over mig, som kunne tolkes. Naturen beder aldrig om fortolkning, tilbyder ikke sig selv for noget som helst. Det er os, som ser os selv evindeligt deri. Os som ser den. Os, som bilder os ind, vi ikke er den, den ikke en del af os.
Vi er på kirkegården, og oven over os er det sommer.
og her ligger meningen, som een af os glemte, som vi alle sammen glemte, som
vi aldrig havde, har eller vil have.

Manden i fjernsynet har gråsprængte tindinger og designerbrillestel og fortæller at folk i Spanien dør i togulykker.

Det vidste jeg da godt.

Hauser

ps: Var på hostipalet i dag. Ikke alvorligt, blot endnu et menneske i verden. Alle trætte, glade, men understregede overvurderede mindre så: hospitalet er en institution. Det mærkes i bygningerne, i farverne på væggene, i linoleumsgulvet. Her på hostipalet er patienterne. Hvis man er på hostipalet er man patenteret patient. Ingen vej udenom, ingen vej igennem. Det er det hostipalet gør ved menneskene: det fjerner mennesket fra mennesket og erstatter det med patiennesket. Sådan gør man på hostipaler. Sådan er det bare.

pps: og så har jeg læst om den haitianske konsul og hans små frække. der står da ikke noget nogen mand ikke har tænkt tusind gange på et enkelt sommersekund, når hun kører mod ham på cykel over brostenene, går imod ham topløs på stranden, viser sig frem med en hånd i hullet efter midnat på anal kbh. stakkelstakkels jorge. ingen kan li ham mere bare fordi han gjorde dem misundelige.

ppps: misundelse er en grim ting.