Bharat Mata havde savnet mig. Det tror jeg da, for jeg er blevet budt velkommen hjem paa fornem vis: flagnedtagninsritualer i wacky wagga, med heppende tilskuere paa tribunerne etc. mastisk. Derfra til Amritsar (= soe af nektar), hvor Sikherne befinder sig bedst og turbaner er stilen. Boede i gurdwara gratis sammen med pilgrimmene, og fejrede optur over endelig at komme frem (det kan godt vaere, jeg har lydt begejstret for de andre lande, vi har gennemrejst, men i virkeligheden hoerer jeg jo til her i udbryderkontinentet, konstant ploejende sig laengere og laengere ind i mainland-asien - der er tryk paa, og saadanblir det ved med at vaere indtil vi kommer til kashi, hvor der som bekendt er fuldstaendigt aabent oventil - saa gaar dampen lidt af igen.
Vi bor hos ex-patriaten rehn, som bevaeger sig i de hoejere cirkler her i subkontinentets hovedstad. Hvis De nogensinde har laest Hemingways the sun also rises, fornemmes stemningen. seinen hedder jamuna og pamplona shimla, men ellers virker det lidt som same-same. soergeligt, men behageligt. Personligt kunne jeg ikke forestille mig at tilbringe meget mere end en uge her, men naar nu han faktisk har luret, hvor man kan faa spegedreng, er byen blevet lidt mere tiltalende.
Her er metro-byggeri i for vild en stil, saa intet ligner sig selv men kbh for et par aar siden - bare stoerre. og maaske en anelse mere kaotisk. Og saa er der kommet lyd paa oplevelsen. den soede derhjemme har givet jer oerer at hoere med. tak for den, smukke - og tak for lakridspiberne - de skal nok blive nyttige i en kold vending paa en snaever dag. mmm. til gengaeld er her renere, end jeg husker. maaske er det kulden?
og jaah, saa var der mails fra skovgaarden derhjemme. dejligthygligt. keep up the good worx.
Det slaar lige ned i mig, at der muligvis er folk hjemme, som ikke aner, at jeg befinder mig her (der er faktisk ikke mange andre end mig, der ved praecist hvor her er, men you ken the feel), saa hvis de spoerger maa man gerne finde paa noget, for i ved alligevel ikke, hvad der sker. (augh. jeg ved heller ikke helt, hvad der foregaar lige nu - man kan faa alc. i dilli, saa det gjorde vi saa igaar.. nu er jeg lidt gulv rundom og paa, og det er ikke jo lige jo just befordrende for konsiskvensen af de litteraere escapader)
ellers alt ok. glaeder mig til at komme til benares og se paa hellige ting - ikke fordi der iikke er koer og halloej her, men ). og saa er det blevet bond-tid. alle, der foretraekker Sean Connery frem for Moore raekker haenderne op..... nu! for her kan man se vcd, og det er mest oldschool-ting som navarones kaniner og maageborgen og saa lige en ordentlig gang vodka-martini, shaken und so weiter.. Fact til ditto-finderne: Octopussy (eller hernede maaske aathayoni - gotta love that name anywhoes.) er skudt i Udaipur i Rajahstan. so it goes.

fra alle mig til alle jer: gloedende jul og et frugtbart nyt aar skal i oenskes.
hisse husse hausersa/
kh.

Wellcommen til punjab..
her er dhol-trommer og sufier, ateister, psykopater og fredselskere..
der er sket en del de sidste par dage, og alting bliver mere og mere maerkeligt efterhaanden som vi naermer os indien: Herr schmidt har vaeret aeresgaest og hovedtaler ved en fredskonference; undertegnede, overvurderede har lyttet til sufi-dhol med dervish-dans og en volumen, der kunne slaa et jagerfly ud af kurs; vi har moedt en mand, der arbejdede paa at optimere sig selv med henblik paa en senere magtovertagelse i pakistan; og vi bor paa et guesthouse hvor ejerens bedste ven er dansker, hedder rune og inviterer fantastiske trommer til dk i september. be there and be deaf!
og saa har indien slaaet australien i testseriens anden kamp i sydney.. aventet og underraskende.
den blir kort idag, saa
do touch that dial,
.asper .auser

og naah ja:
ding dong the witch is dead
- what ole witch?
- the wicket witch!

og jeg kan godt stave.. you go think. Som min gamle kummertjener plejede at sige, naar tingene tog baghaand: everything bears two meanings, and also this coin is double-faced..

have no fear

what a glooorious feeling, I'm (dam dam) happy agaiiin...

et finalemente endte det hele lykkeligt.. understregede, overvurderede og herr schmidt har nu - maasa'Allah - faaet tilladelse til at drage til indiens land. Det eneste det kraevede var lidt meget taalmodighed samt en eksamen i sanskrit.. skrankemanden sagde direkte: "sig noget til mig paa sanskrit, saa faar i jeres visum" (altsaa paa hinglish). og det gjorde vi saa. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det studium skulle aabne nogensomhelst doere for mig, men the lords work in mysterious ways.

Og det goer laegevidenskaben ogsaa. grundet problemer med herr schmidts tarmfauna, var vi paa apoteket igaar. og apoteket hedder dr. watson chemist - no questions axed. apoteket er delt op i to: en medicindel (nogenlunde som i dk), og en kioskdel. altsaa: i den ene side koeber man smoeger, cola og kager, og i den anden astmaspray, slankepiller, valium etc. - det er vel en slags komplet forretning. ret smart, hvis jeg sku svare.

Hvus di keder dig, kan di jo proeve at finde 'maanebase lhasa' paa politikens hjemmeside (http://www.politiken.dk)det er en lille historie om nogle maerkelige ting, mennesker og ideer. og saa er den skrevet af en mand, der ejer 2 katte og en compound-bue! det bliver ikke bedre. man kan osse i en snaever vending proeve jimFLEREord . den handler om en af mine fine venner (jim), og han taler sprog. faktisk mere end de fleste. og saa har han smidt de blomstrede sko, esbe-en gav ham. skarn.

Den bliver kort idag, for jeg skal hjem og se bruce lee (bruce LAH) slaasse mod en ond mand i fjernsynet der hedder noget med jernlungen eller noget. Drerefter dager vi til lahore og derefter til turbanland - amritsar i INDISK punjab. saa er jeg ved at vaere paa hjemmebananenonu. saa dalrer vi til dilli og juler men det er ikke nu men naar.

Jeg elsker min kae-re-ste.. na-na-na-na-naaa-na. og som jeg skrev for et par uger siden: don't leave home without it..

igen: dejligt med visum. laer sanskrit, spis masser af raa frugt og vaer soede ved hinanden midt i al gavegiveriet.

khhauser

well well well. morskaben fortsaetter: Igaar kunne jeg berette om det indiske (stadig i pakistan) bureaukratis velsignelser - det er egentlig det samme idag, bare med dansk islaet.
I godt humoer paa trods af regnvejr og mangel paa soevn satte vi fra land kl. 8.30 i morges med kurs mod den indiske ambassade i pindi. Det er idag 12 dage siden vi ansoegte, og da det maksimalt tager 10 dage (ifoelge personalet), var vi ganske sikre paa, at vi ville faa det idag uden de store dikkedarer. Efter bussen havde sat os af et par kilometer fra vores destination (som den ellers koerer lige forbi), og vi havde vandret en halvtimes tid var sagen boef: kropsvisitering, scanning og gennemlysning af tasker (det er vaerre end el al), og saa en dejlig besked: den indiske ambassade i dk har 'glemt' at faxe svar paa vores ansoegning.. "eet wel tek optuu tree des moor, ser", og skrankepaven forsikrede os med et lyksaligt smil, at det kun vil koste os 500 rupees pr person at han tilsender dem en lille huskeseddel.. Bevares, han var selv overrasket (ogsaa overrasket over, at vi kom, han havde jo endnu ikke ringet, hvilket han for 12 dage siden lovede han ville goere indenfor en uge). af een eller anden grund gaar det mig ikke rigtig paa mere, den slags ting. Bureaukratiets magt ligger i dets befoejelser, men bureaukraternes ligger i fortielser.. jo mindre man ved om eens sagsbehandling, desto vaerre har man det. det er egentlig ikke fordi mr. scrancepope har saa meget at skulle have sagt i denslags sager, men hvis han kan fortie dette faktum, kan han give applikanten det indtryk, at han er praesidenten (eller djaevelen) sjelw. Jeg ved, hvad det er, goer jeg. Det er den moderne mysteriekult - med helvedeskredse og demiurger og alting. en eneste forskel er, at de praediker stasis i stedet for gnosis. gnodt saa. og gnosis er jo en fortrinlig ting, isaer for dem, der har den. jeg ved kun, hvad sokrates vidste, og han vidste ikke en skid!
Gnosis er for tabere, der ikke ved, at de ikke ved, at der ikke er noget at vide..
(akak... inkonsistens er menneskets lod)

og saa er min 4-doegns-forstoppelse forbi. oh fryd! det var een lidelse, jeg ikke havde regnet med at blive ramt af her. men bedre end antipoden. og speaking of smaa poder: herr verdens-stoerste-lille-dreng, herr aside, herr 1000sprog og herr rabbiner.. where are you? as anyways: elgmand@hotmail.com, meine herren. (osse alle jer andre, der ikke ved, at det faktisk er meget sjovt at laese, hvad i laver..). Og tak til luksuspigen for invitationen;) - men jeg er ikke hjemme, jo. (hmmm en kontroversiel statement fra hauser... men intet ondt menes, de implicerede ved, hvem de er, og i andre gaar ikke glip af noget).
nochmal: Kun fordi alt dette er intet, kan du goere det til alt - dette gaelder baade i verden og i den verden, der er i verden, som er teksten (som ikke ville vaere andet end tekst hvis ikke det var for verden).
vi maa se at komme vaek herfra.

freeze, suckers,.

kapsize husar

Jeg er traet. af at vente. jeg har ventet meget idag. det har herr schmidt ogsaa. og jeg er ogsaa traet af indisk bureaukrati. it really is in a league of its own.

Formiddag: bestiller morgente til vaerelset. venter. mister taalmodigheden og gaar (personalet har en succesrate paa omtrent 50% mht tebestilling, saa det var vel forventeligt). Staar ved busstoppestedet kl. 11. vi har travlt - vi skal til Islamabad og hente vores visum foer den indiske ambassade lukker kl. 13 - god tid. Kl. 11.25 stiger vi paa bussen. Af uransalige aarsager er mandag den 8. december tilsyneladende aarets travleste dag - vi faar staapladser, og trafikken er saa tung, at det tager en time foer vi er fremme (normalen er ca. 20 min.). Pakistanere er ikke saa hoeje, saa det er loftshoejden i busserne heller ikke - resultat: stiv nakke og mild hovedpine.
Herefter: skaenderi med taxachauffoer.. ikke om prisen, men om destinationen. han benaegter paa det pureste, at det er muligt at transportere os til ambassadeomraadets graense (hvor vi ellers har vaeret 2 gange foer), af hvilken aarsag han koerer os forbi stedet og hen til ambassadebussen som krydser omraadet paa alle leder og kanter. laegger man prisen for bussen, taxaen og ambassadebussen sammen naar man frem til et beloeb, som vi kunne have taget en taxa hele vejen for. til gengaeld ankommer vi til indistans hus ca. 15 minutter foer lukketid. Ligemeget. Vi faar endelig de umaelende vagter i tale, og de forklarer os, at frokostpausen er startet. "ples com back at tree oklok, ser"..
To lange timer senere bevaeger vi os igen frem til skranken foran ambassaden. og efter ca. 35 minutter mere aabner de. resultatet af denne fra personalets side helt overrumplende handling er at en enorm flok af pakistanere koagulerer foran den lille rude, viftende med maerkelige sedler. Vi har osse selv en lille seddel, men ingen vil tage imod den. Vi proever den anden skranke (som er markeret med et "foreign passport"-skilt (selvom vagterne udtrykkeligt har bedt os stille os i den anden koe)). Ingen respons, kun: "ples wet, ser" (det er heller ikke fordi pakistanerne har stor succes med at traenge igennem, men det virker som om, det hele er en del af en proces, de er vant til).
I loebet af de naeste 2 timer aabner og lukker de to skranker uregelmaessigt og paa skift. pakistanere vifter med smaa sedler og nogengange reagerer folkene bag skranken paa provokationen og tager toevende imod. Ingen taler til os mere, vagterne taler ikke engelsk, og ambassadepersonalet er mere optagede af reparationen af deres udendoers hoejttaler end af diplomatisk arbejde. Jeg begynder nu at faa hovedpine, jeg er toerstig, og som solen gaar ned begynder vi ogsaa at fryse, men saa sker der noget:
Den ene skranke aabner igen, vi kaldes hen og bliver bedt om at vente 5 min, hvorefter lugen lukkes med et smaeld. 15 minutter senere lyder en stemme i den nu fuldt funktionsdygtige hoejttaler - folk kaldes hen efter nummer (som staar paa den lille, mystiske seddel), og pludselig sker gennembruddet: De visumudstedende myndigheder henvender sig direkte til os, med foelgende besked: I har en forkert lille hvid seddel. I skulle have kommet i formiddags. kom igen kl. 10 i morgen. farvel.
Efter lidt mere venten kommer der en bus, og ca. 7 timer efter vi forlod vores hotel er vi tilbage igen - ikke meget klogere paa nogetsomhelst, men en god hovedpine rigere.
Nu har vi aftensmadet, og efter kun 25 minutters venten blev denne computer, hvorfra dette er skrevet, ledig.
aah.

Bureaukratiet i funktion: om et land er 'civiliseret' eller ej, handler paa ingen maade om indbyggernes religion eller generelle levestandard. Civilisationsniveauet kan aflaeses direkte paa hvor mange timer, man skal vente i uvidenhed for at faa at vide, hvornaar man skal moede igen og goere det samme. Kafka-esque, oui monseiur, bien sur. man venter uden at vide paa hvad kun for at faa at vide, at man ikke havde faaet at vide, at man havde gjort det galt, man ikke vidste hvad var (og mindst af alt, at det var galt). men jeg kendte jo systemet i forvejen - this is india for you! Jeg troede lige, vi var i pakistan, men ambassadejord tilhoerer jo hjemlandet; og det gaar nu op for mig, at jeg bare har deltaget i den enorme vittighed, der er indisk bureaukrati. de burde filme det og sende det i ugentlige afsnit - evt som time-lapse-eksperiment. Men indien er askesens land (hvis der nogensinde har vaeret et saadant), og saadan en oplevelse kalder virkelig paa ens asketiske, mildt overbaerende side. Overbaerende og undergravende - vi moedte en professor ved ambassaden: han var pakistaner og skulle til indien for at deltage i et seminar paa et universitet et sted. han havde vaeret igennem stort set det samme som os (hvilket ikke er saa galt - der var en mand derude, som havde ventet 6 maaneder paa sit visum!), skulle flyve 2 timer efter, han fik sit visum. Seminarets emneomraade: Migration i Sydasien. Han kunne tillige fortaelle, at der paa universitetet i lahore er blevet oprettet et nyt fakultet. forskningsomraade: besvaerligheder ved at krydse ind-pak-graensen... it's a lifestyle.
Og gaarsdagens featureartikel i daily times: gummistemplets historie. nu ved jeg hvorfor: det er den absolvut vigtigste og mest vaerdifulde gegenstand her paa egnen - et redskab med hvilket i haanden, man kan raade over sine undersaatter som man vil. Lad os smede svaerd om til plovskaer om til stempler..

yours truly,
certified lommefisolof,
kaspar hauser
[klonk]



[klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk][klonk] .... [skribleskrible]

aah.

Velkommen tilbage fratil nat i stemmen i landet hvor et bogudsalg paa et universitet annonceres som (intet mindre end) en litteraturfestival! - paa bannere og billboards endda - anywho:
Tillykke til den gl. der fik gaver igaar. Haaber i allesammen nyder julepulefrokosterne derhjemme. jeg har for 3. dag i traek faaet ny og spaendende aftensmad, der dog alle tre dage har haft det homonyme navn beef. Derudover har jeg tegnet en kinesisk kok live on stage, laest Hemmingway og savnet en dram i en saadan grad, at jeg gik til koejs alt for tidligt og alt forurettet igaar aftes. Det kan godt vaere, at solen osse stiger, men dehersens to expatriater (runderstrengede og rehh schmitz) er der ikke til at se det - sover laenge for tiden..
Var i Islamabad idag: Islamabad er een af den slags byer, der aldrig har vaeret beregnede til menneskelig beboelse. Byen er stor og rektangulaer og inddelt i kvadrater af flersporede, snorlige veje. Kvadranterne baerer saa spaendende navne som f-2 eller b-7, og paa den maade finder man rundt - for udover koordinatskilte rummer ingen af kvadranterne nogen kendetegn, som ville adskille den fra andre af samme - det eneste egentlige pejlepunkt i byen er den kolossale af saudiarabien donerede Faisal moske.. en bygning som lider af alle de fejl moderne, arkitekttegnede helligsteder lider under (men kbhs stadsarkitekt ville elske den): no stemning notsoever! Bevares, den var da fin og lys og fin og med lige linier og ingen dikkedarer og omtrent ligesaa numinoest ophidsende som begrebet-angsts-plads en vaad decembermorgen (undersoeg det selv: feltarbejde er sagen). Ikke fordi det var et skraemmende sted. tvaertimod - no secrets, fo nun. (Fee fie foe FUM).
Jeg troede, da jeg satte mig, at jeg havde mere at skrive end detderher, men emnerne eluderer mine eroderede (eroterede - yeh for et ord!) sindsloeg. De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencad inf.
Pakistanere kan ikke lide pakistanere, taler ondt om pakistanere og siger, vi ikke skal socialisere med pakistanere altimens pakistanerne er de venligste mennesker man kunne taenke sig.. hvis vi nu fortalte udlaendigne o.a. gaester saadanne ting om danmark, hvor laenge mon der ville gaa foer de begyndte at tro det? (kun bestikker vi ikke saa meget som pakistanere. men det skyldes vel vores nordisgermanske blodfattighed.. graat vejr giver brystsvage (sammenbrud) borgere - ikke sandt herrrr oerred?, - bestemt, jo.). Boernenes Korstog begynder her: men sjovtnok omvendt - vi sender dem ikke vaek, men inviterer dem hjem , foer vi behandler dem som skidt.
Jeg er uklar om det er landets stoerrelse eller befolkningens goerelse, som toer det, men tilsyneladende er alle pakistanere bange for andre pakistanere. men kun i ord. i virkeligheden (laes: dette er ikke virkelighed andet end som elektronstorme fra billedroeret mod dit intertekstuelle cortex - du skaber resten og alting) er her en hjertevarme og en hoeflighed, man ikke oplever mange andre steder i verden. Til gengaeld er folk endnu venligere mod hinanden i private. Vi har altsaa her at goere med venlige mennesker, der er venlige mod hinanden og mod os, samtidig med, at de advarer om at alle andre mennesker i vores umiddelbare naerhed er onde og farlige... well. de har ikke shanti eller manyana, men de har insh allah, og det er naesten ligesaa dovent. maaske er de bare bange, naar nogen bevaeger sig for hurtigt?
naaskidt. som celine cagde: doeden er sandheden! (og han proevede endda at). og herr Ellliottt (som kun er her paa associatorisk invitation fra of Kilgore Trout): time is always time and place is always and only place ... nu drager jeg to the nighthouse med Hans Congelige Excellence og nogle boegevaade ansigter (the apparition of these faces in the crowd / faces on a wet, black bough) i en metro mod Boulevard d'Esperat per aspera mod astra.
Mine synapser zusammenkoger af litteraedderligheder fra et par maaneders maanevandring.. Forgive and Forget.. fred og Hail to the King, Baby.
kaspar

og saa har jeg laenge haft Jimmy Cliffs Shanty Town paa hjernen. Gad vide.

og jeg proever. men. kun dette.
du laver alt.
jeg skriver bare sk l tt t. Det er det fine ved hausers log: jeg skriver nemlig altid, hvad du vil laese. (men ingen af delene har noedvendigvis noget at goere med, hvad der staar).

ave, legionaerer!

som lovet bliver dagens indledende stykke opfoert til lyden af mandestemmer og slaaen sig for brystet:der var demo igaar. stor demo. masser af maend, der raabte slogans og sang sange. Og slog sig for brystet, ja, bogstaveligtalt i en besynderlig selvtugtende baroverkroppet dans. hvad de protesterede forimod staar lidt hen i det uvisse; men de bar et banner med paaskriften :"the saudi government should start reconstruction of islamic heroes' places" - hvad det saa end er eller har med pakistan at goere. - men et par hundrede herrer med haandfladerne paa pectus i rytmus exoticus lyder ret sejt.
Andet paa programmet: engelsk:der sker noget med det engelske sprog, naar man overlader forvaltningen af det til subinkontinentets beboere.. for 140 millioner pakistanere har en imponerende kollektiv fantasi - isaer hvad gaelder reklamer, slogans etc.. jeg taender mine 'member' cigaretter med carborised kite-taendstikker, drikker min te af beautiful lady- eller tomatoes produce you happy feeling-kopper, koeber butt silke eller bare butt products, altimens jeg ser ungerne moede om morgenen i toddlers shine high school --?
Og et stort tillykke til den store digters geniale afkom - godt skuldret - og ditto til tyren dan; gad vide hvordan punkerpapa zen havde reageret, om han vidste, hans gl. chillum roeg for 15000. hernede ville han have kunnet koebe sig i nowherena for det beloeb (selvom entreer koster det 20ddoobbbbeellttee for udlaendige).
og i oevrigt: om ovenstaaende og nedenstaaende tekst kan jeg sige som desperado-arthur: jeg mener det... hvert et ord! (han sagde det bare kun til sin mor.. toesedreng!). bare een af mange noter paa mine haender (et gennemgaaende tema idag, aabenbart). derudover beretningen om en haendelse, der med stor sandsynlighed ikke kunne have villet taget sted og plads der, kun her: Stor turistattraktion: taxila. taxila er kun lukket for offentligheden een dag om maaneden. og det var i mandags, hvor undertegnede og herr schmidt ville recognosere lidt i gl. buddhister og andre ister. nogo. men vi var ikke de eneste, hvis forventninger var blevet gjort til ulykke og fromme: ved de lukkede porte stod tillige et ganske helt pesticidefirma paa udflugt - og hvad goer saadanne geschaeftige folk, naar noeden er stoerst? -de inviterer paa overfyldt minibus og tur til jaulia - et lille men lignende. Men pesticidefolk har travlt - ca. 15min.persiteogdervarikkehverkentidellerstedellerpladsatsp-ildesaadetvarhurtigtindoghurtigtudogvoresdagsturblevkunp-aaetpartimermendegiktilgengaeldosseforrygendehektisk. men de boed os paa siinasaappelsaap fra fad og det er jo ikke saa ringe endda.. altsaa: udfordringen lyder: goer mig til skamme: modbevis min paastand om, at man i dk ikke kan samles op af pesticidemennesker paa flugt. hvis ikke, husk hvad en stamme kaldet ridderfaerd engang sagde (naermere bestemt den ene af dem - qtip): ...I'm on a Midnight Run like De Niro... saa med once upon a taxi driver in america i tankerne og I lost my wallet in el Segundo paa laeberne og oeredoevende trafikdytten (the horn is the only thing built to last - selim sivad. eller var det overtegnede, undervurderede?) i - ja - oererne, meldes herfra ovre og ud, keep it real, chandramukha, keep it real,
kespaur hesar derfra og hjem

kap. ? - Den Chaplinske Frikadelledans (kuvertbroedsdans?) eller Inch Allah Okularet.

Velkomna tilbaka.

Har i skrivende stund ingen anelse om, hvad foerste halvdel af kapiteltitlen betyder, men det har aabenbart forekommet mig vaesentligt paa et tidspunkt, for netop DCF er at finde i blaek paa min venstre haandryg. Det har muligvis noget med maden hernede at goere - og den kan jeg lykkeligvis spise igen. tak til jp som trodsede mit bud om ikke at meddele mig, hvad mine medikamenter egentlig goer, saa jeg ikke laengere lider af "bacterial vaginosis" som de angiveligvis er fremragende imod! Men hvorfor det er noedvendigt at udrydde bakteriernes vaginale gnosis staar osse lidt uklart for mig. Under alle omstaendigheder er behandlingen stoppet, og jeg laver igen fantastiske poelser af staal! woo yay! Nu kom frikadellerne tilbage: Jeg har spist naesten-boller-i-karry... derfor. hvorfor det er chaplinsk ved jeg ikke - maaske the great gold rush er blevet vaekket i min hukommelse efter gaarsdagens gaatur rundt i pindis guldsmedekvarter. Jeg tror efterhaanden, at det er det mest almindelige erhverv i pakistan. Her er guldsmede og juvellerer uber alles som Dead Kennedys sagde engang - og jeg saa ingen anden udvej end at foelge trop. As Of Yesternoon er jeg den stolte ejer af et par gultraadsvaevede snabelfaetre, og dender med maaskeernes tage er moske heller ikke helt ved siden af. Under alle omstaendigheder er asfalten daarlig og det er desvaerre ikke kun hende oldingen ovenpaa, der tager gas... hele byen (pindistadig) er daekket af en ugennemsigtig sky, der ikke goer godt for meget andet end at daekke eens daglige tungmetalbehov ved bare nogle faa indaandinger. saa det proever vi at lade vaere med..

Til gengaeld giver saadanne gasser jo spaendende lysforhold - det ved enhver kameramand.. men spoergsmaalet er, om jeg stadig er kameramand, for kameraet er halvkaput og virker inch allah kun af og til.. Hvilket er en skam. ja. for maaske har det ikke fanget Col. Shahs Tandboerste, bestik og saltboesse, som undertegn. og herrr schmidt besigtigede idag paa den stolte pakistanske haers museum. Museet raadede tillige over en hel del tanks, en vandpumpe (som det stolte, pakistanske militaer havde erobret i burma (nu myanmar, hvor der sker mystiske ting i buddhistiske byer) i 19hvidkaal), en hel del flag (tilhoerende forskellige bataljoner indenfor det stolte, pakistanske militaer), samt en heldel straalende malerier af det storltre prikistanske mutatiaers bedrifter.

imorn: demonstration og slaaen sig for brystet.
nu: er jeg ude som pivende sko til smaa boern burde vaere det. f. khkh.