Velkommen tilbage fratil nat i stemmen i landet hvor et bogudsalg paa et universitet annonceres som (intet mindre end) en litteraturfestival! - paa bannere og billboards endda - anywho:
Tillykke til den gl. der fik gaver igaar. Haaber i allesammen nyder julepulefrokosterne derhjemme. jeg har for 3. dag i traek faaet ny og spaendende aftensmad, der dog alle tre dage har haft det homonyme navn beef. Derudover har jeg tegnet en kinesisk kok live on stage, laest Hemmingway og savnet en dram i en saadan grad, at jeg gik til koejs alt for tidligt og alt forurettet igaar aftes. Det kan godt vaere, at solen osse stiger, men dehersens to expatriater (runderstrengede og rehh schmitz) er der ikke til at se det - sover laenge for tiden..
Var i Islamabad idag: Islamabad er een af den slags byer, der aldrig har vaeret beregnede til menneskelig beboelse. Byen er stor og rektangulaer og inddelt i kvadrater af flersporede, snorlige veje. Kvadranterne baerer saa spaendende navne som f-2 eller b-7, og paa den maade finder man rundt - for udover koordinatskilte rummer ingen af kvadranterne nogen kendetegn, som ville adskille den fra andre af samme - det eneste egentlige pejlepunkt i byen er den kolossale af saudiarabien donerede Faisal moske.. en bygning som lider af alle de fejl moderne, arkitekttegnede helligsteder lider under (men kbhs stadsarkitekt ville elske den): no stemning notsoever! Bevares, den var da fin og lys og fin og med lige linier og ingen dikkedarer og omtrent ligesaa numinoest ophidsende som begrebet-angsts-plads en vaad decembermorgen (undersoeg det selv: feltarbejde er sagen). Ikke fordi det var et skraemmende sted. tvaertimod - no secrets, fo nun. (Fee fie foe FUM).
Jeg troede, da jeg satte mig, at jeg havde mere at skrive end detderher, men emnerne eluderer mine eroderede (eroterede - yeh for et ord!) sindsloeg. De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencad inf.
Pakistanere kan ikke lide pakistanere, taler ondt om pakistanere og siger, vi ikke skal socialisere med pakistanere altimens pakistanerne er de venligste mennesker man kunne taenke sig.. hvis vi nu fortalte udlaendigne o.a. gaester saadanne ting om danmark, hvor laenge mon der ville gaa foer de begyndte at tro det? (kun bestikker vi ikke saa meget som pakistanere. men det skyldes vel vores nordisgermanske blodfattighed.. graat vejr giver brystsvage (sammenbrud) borgere - ikke sandt herrrr oerred?, - bestemt, jo.). Boernenes Korstog begynder her: men sjovtnok omvendt - vi sender dem ikke vaek, men inviterer dem hjem , foer vi behandler dem som skidt.
Jeg er uklar om det er landets stoerrelse eller befolkningens goerelse, som toer det, men tilsyneladende er alle pakistanere bange for andre pakistanere. men kun i ord. i virkeligheden (laes: dette er ikke virkelighed andet end som elektronstorme fra billedroeret mod dit intertekstuelle cortex - du skaber resten og alting) er her en hjertevarme og en hoeflighed, man ikke oplever mange andre steder i verden. Til gengaeld er folk endnu venligere mod hinanden i private. Vi har altsaa her at goere med venlige mennesker, der er venlige mod hinanden og mod os, samtidig med, at de advarer om at alle andre mennesker i vores umiddelbare naerhed er onde og farlige... well. de har ikke shanti eller manyana, men de har insh allah, og det er naesten ligesaa dovent. maaske er de bare bange, naar nogen bevaeger sig for hurtigt?
naaskidt. som celine cagde: doeden er sandheden! (og han proevede endda at). og herr Ellliottt (som kun er her paa associatorisk invitation fra of Kilgore Trout): time is always time and place is always and only place ... nu drager jeg to the nighthouse med Hans Congelige Excellence og nogle boegevaade ansigter (the apparition of these faces in the crowd / faces on a wet, black bough) i en metro mod Boulevard d'Esperat per aspera mod astra.
Mine synapser zusammenkoger af litteraedderligheder fra et par maaneders maanevandring.. Forgive and Forget.. fred og Hail to the King, Baby.
kaspar
og saa har jeg laenge haft Jimmy Cliffs Shanty Town paa hjernen. Gad vide.
og jeg proever. men. kun dette.
du laver alt.
jeg skriver bare sk l tt t. Det er det fine ved hausers log: jeg skriver nemlig altid, hvad du vil laese. (men ingen af delene har noedvendigvis noget at goere med, hvad der staar).
Tillykke til den gl. der fik gaver igaar. Haaber i allesammen nyder julepulefrokosterne derhjemme. jeg har for 3. dag i traek faaet ny og spaendende aftensmad, der dog alle tre dage har haft det homonyme navn beef. Derudover har jeg tegnet en kinesisk kok live on stage, laest Hemmingway og savnet en dram i en saadan grad, at jeg gik til koejs alt for tidligt og alt forurettet igaar aftes. Det kan godt vaere, at solen osse stiger, men dehersens to expatriater (runderstrengede og rehh schmitz) er der ikke til at se det - sover laenge for tiden..
Var i Islamabad idag: Islamabad er een af den slags byer, der aldrig har vaeret beregnede til menneskelig beboelse. Byen er stor og rektangulaer og inddelt i kvadrater af flersporede, snorlige veje. Kvadranterne baerer saa spaendende navne som f-2 eller b-7, og paa den maade finder man rundt - for udover koordinatskilte rummer ingen af kvadranterne nogen kendetegn, som ville adskille den fra andre af samme - det eneste egentlige pejlepunkt i byen er den kolossale af saudiarabien donerede Faisal moske.. en bygning som lider af alle de fejl moderne, arkitekttegnede helligsteder lider under (men kbhs stadsarkitekt ville elske den): no stemning notsoever! Bevares, den var da fin og lys og fin og med lige linier og ingen dikkedarer og omtrent ligesaa numinoest ophidsende som begrebet-angsts-plads en vaad decembermorgen (undersoeg det selv: feltarbejde er sagen). Ikke fordi det var et skraemmende sted. tvaertimod - no secrets, fo nun. (Fee fie foe FUM).
Jeg troede, da jeg satte mig, at jeg havde mere at skrive end detderher, men emnerne eluderer mine eroderede (eroterede - yeh for et ord!) sindsloeg. De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencer: De klaedte deres visioner i obskure referencad inf.
Pakistanere kan ikke lide pakistanere, taler ondt om pakistanere og siger, vi ikke skal socialisere med pakistanere altimens pakistanerne er de venligste mennesker man kunne taenke sig.. hvis vi nu fortalte udlaendigne o.a. gaester saadanne ting om danmark, hvor laenge mon der ville gaa foer de begyndte at tro det? (kun bestikker vi ikke saa meget som pakistanere. men det skyldes vel vores nordisgermanske blodfattighed.. graat vejr giver brystsvage (sammenbrud) borgere - ikke sandt herrrr oerred?, - bestemt, jo.). Boernenes Korstog begynder her: men sjovtnok omvendt - vi sender dem ikke vaek, men inviterer dem hjem , foer vi behandler dem som skidt.
Jeg er uklar om det er landets stoerrelse eller befolkningens goerelse, som toer det, men tilsyneladende er alle pakistanere bange for andre pakistanere. men kun i ord. i virkeligheden (laes: dette er ikke virkelighed andet end som elektronstorme fra billedroeret mod dit intertekstuelle cortex - du skaber resten og alting) er her en hjertevarme og en hoeflighed, man ikke oplever mange andre steder i verden. Til gengaeld er folk endnu venligere mod hinanden i private. Vi har altsaa her at goere med venlige mennesker, der er venlige mod hinanden og mod os, samtidig med, at de advarer om at alle andre mennesker i vores umiddelbare naerhed er onde og farlige... well. de har ikke shanti eller manyana, men de har insh allah, og det er naesten ligesaa dovent. maaske er de bare bange, naar nogen bevaeger sig for hurtigt?
naaskidt. som celine cagde: doeden er sandheden! (og han proevede endda at). og herr Ellliottt (som kun er her paa associatorisk invitation fra of Kilgore Trout): time is always time and place is always and only place ... nu drager jeg to the nighthouse med Hans Congelige Excellence og nogle boegevaade ansigter (the apparition of these faces in the crowd / faces on a wet, black bough) i en metro mod Boulevard d'Esperat per aspera mod astra.
Mine synapser zusammenkoger af litteraedderligheder fra et par maaneders maanevandring.. Forgive and Forget.. fred og Hail to the King, Baby.
kaspar
og saa har jeg laenge haft Jimmy Cliffs Shanty Town paa hjernen. Gad vide.
og jeg proever. men. kun dette.
du laver alt.
jeg skriver bare sk l tt t. Det er det fine ved hausers log: jeg skriver nemlig altid, hvad du vil laese. (men ingen af delene har noedvendigvis noget at goere med, hvad der staar).
posted by hauser at 16:52
<< Home