har foræret papir med sorte klatter på til dame bag skranke. Hun smel og sagde: det må være rart at komme af med dem.
Jeg aner stadig ikke, hvad der foregår, men det er tydeligt, at der er noget galt med verden. Den løber ligesom skævt. jeg føler mig som nålen på en pickup, der prøver at aflæse en bulet og ridset lp. måske har den ligget for længe i solen? Noglegange springer man simpelthen et par dage tilbage, andre gange er dagen så ujævn af kontur, at jeg knapt nok aner, hvad som er..
asato sadgamaya
tamaso jyotirgamaya
kender De historier om hvide hvaler?