Stan, stan, stan

Timurs gyldne stad Samarkand. Uzbekistan.
Her er ikke spor gyldent. Men temmelig rent, dog. Og saa er vi dumpet ned i denne mystiske centralasiatiske politistat midt i melonsaesonen. mmm. millioner meloner marcherer (eller ligger) i kaempe bunker overalt: paa markedet, paa vejen, i folks biler, i deres hjem. melonmelon. og druer.
I uzbekistan baerer kvinderne uformelige kjoler. denne skik stammer fra de dage, hvor timuridekalifatet styrede landet med haard haand. eller ej!
jeg har koebt uzbekiske pampers, koert 140 km i timen naesten ind i en ko, vaeret i sauna i 50 graders varme, set paa mosaikker, mosaikker, mosaikker, roeget cigaretter saa daarlige, at de lokale ikke vil tage imod, naar man byder, set tyson faa taev osv osv.
Deres Fodgaenger Krydser-skilte ligner Folk-styrter-i-blind-panik-over-vejen-skilte, og det foerste tegn paa noget helt andet, da vi landede i Tashkent var en roed trekantet advarselstavle. Paa den supplerende tavle nedenunder var et stiliseret par briller!

medsamt og bedste oensker for fremtiden, fortiden og nutiden,
deres og demses

Kacpep Xaucep