tirsdag, februar 21, 2006

fetamormoser

droemte mystisk droem efter flere naetters soevnloeshed: Vaagnede til en ganske normal varanasi-morgen men uden lydene; intet kald til boen fra moskeen, ingen boern spillende cricket, ingen hosten og harken fra badevaerelserne - ingenting. Gik udenfor og opdagede, at alle - hver eneste person i byen - var blevet forvandlede til insekter; ikke ulig kakerlakker - roedbrune med lange foelehorn og et haardt, ydre panser. Kravlende paa vaegge, paa jorden, disse store (mandsstore - men ikke farlige eller foruroligende paa anden maade end det faktum at deres tilstedevaerelse trodsede enhver forventning om, hvilken form for liv, der burde vaere i disse gyder), stille insekter havde erstattet eller indfanget, opslugt, alle kendte og ukendte ansigter i byen - undtagen mit (og denne iagttagelse forekom ikke ildevarslende eller chokerende - saadan er den nye verden). Og de oevrige dyr trodsede min svage forundren ved at agere fuldstaendig som paa en hvilken som helst anden morgen; koeerne, hundene, rotterne, fluerne.
Pludselig forstod jeg hvem jeg var og hvad de var og hvorfor og hvordan vi alle var hvem hvad og hvor vi var og jeg gik ned til floden og saa paa de hellige maend som ikke var maend og jeg saa at de alle var som de altid havde vaeret og var og stadig er. Og floden var smuk i morgenlyset og jeg drak te (pludselig i droemmen var der te) og noed solens foerste, endnu ikke altfor varme straaler og saa floej de allesammen op. Opad og udad - de eneste mulige, sande og virkende (og virkelige) retninger for insekter som dem. Og saa var de vaek og gaderne og floden og gyderne og tagterrasserne og sovevaerelserne og hele verden var tom.
Og saa

ogsaa videre.

hauser

ps: understregede, overvurderede tager intet ansvar for ligheder med andre fiktive eller virkelige litteraere eller faktiske handlinger, personer eller udtryk. Dette var droemmen og kun morgenens taagede, uhaand-(og be)gribelige ubevidsthed kan baere skyld, skam og aere for dette.