tirsdag, september 20, 2005

bananaras

Endelig fremme, og special treat only in India: Efter 25 timer i regnvaadt tog ankommer rickshaw larm og meget varmt; een mand paa en taburet midt paa travl gade viftende med vifte koelende folket ned. Smukt.
frk H er nu Helen (most famous movie-ishtar in India, but now is very old) og Yogini er ikke laengere bare Yogini men ogsaa Ganga View hvor understregede, overvurderede residerer paa toppen med udsigt til ganga og Kumiko og en haandfuld aber af og til (bare rolig: har en malet bambusstok, hvis de skulle naerme sig mine bananas).
Glade gensyn: triloki er her og glad (og lidt bhang lassi), sanjib bygger nyt hotel (selvom man skulle tro, de to gl. ikke var faerdige endnu), min tablalaerer-guruji plages ikke laengere af haemorrider og hans soen er blevet en temmelig adept musiker (men har problemer med sang). Hilser alle relevante! Ramblings, ramblings, men saadan er livet her..
Har snakket med orphaneret restaurentejer (dr. Schmidt kender: drak hos ham lemon tea hver dag), hjemloes i 18 aar men nu gaar det bedre. Har de gladeste oejne, jeg endnu har moedt (eller set eller hvaddeter).
Det gaar ikke godt mellem mig og Henry David. Svaert at leve sig ind i det minimalistiske liv, naar man bor midt i maximum holy city in world..
h har hoereinfektion hsaa hmeget hsvimmel. derfor maa vi gaa nu.

say shanti shanti og laterss

hauser

ps: no jackuss, this is not golds. only lookings likes golds. (ischmiles)
pps, fdf, raf: kan anbefale kinesiske laeger med klud for munden. meget bedre end motorcykeldoktorer med commission-fever.

mand slaar paa gryde udenfor. saadan er det bare.

dette er ikke et digt.
dette er virkeligheden der tager os gang paa gang
alt dette er et digt
alt dette er
og skyggen er paa den anden side og
og
langsomt vaagnes der