kulalula
så er understregede, overvurderede hjemme igen. men det ved man vel godt?!
herudover: søger hvalrosfoto incl. wasserpfeiffe
og
på mange måder en trættende oplevelse at hjemvende - her er koldt og gråt og trist og stille og politikere + presse har tilsyneladende forvandlet sig selv fra idioter til savlende, lallende fjolser uden bedre at tage sig til end. intet.
intet.
tomt
og nyfigent
og
intet vigtig sker i småborgerlighedens højborg. her er ingen som. eller. og hverken.
og så er kditlevs indiske togtur ikke videre interessant - hverken stil- eller indholdsmæssigt.
i virkeligheden møder man straffefanger og nonner og akrobatiske børn og nøgleringstræer og tyvagtige aber og bombemænd og 12 børn som leger de er inzamam ul-haq & co. og det er i det hele taget i sammenligning en decideret non-begivenhed at rejse med indian railways danske modpart dsb, hos hvilke en tur til jylland er præcist lige så charmerende en rejseoplevelse som det er at gå ind i tandlægeklinikkens venteværelse, vente (som man jo gør i et sådant og dertil indrettet) i 124 minutter og gå ud på gaden igen. I det mindste er tandlægens kaffe gratis.
skulle vi aldrig
hauser
ps. beklager mavesurheden - burde ikke i dette humør, men sådan er det når hverdagen rammer og man indser at intet forandrer sig til det bedre. bare vent 25 år til vi alle er sure og gamle - så brokkes der!
herudover: søger hvalrosfoto incl. wasserpfeiffe
og
på mange måder en trættende oplevelse at hjemvende - her er koldt og gråt og trist og stille og politikere + presse har tilsyneladende forvandlet sig selv fra idioter til savlende, lallende fjolser uden bedre at tage sig til end. intet.
intet.
tomt
og nyfigent
og
intet vigtig sker i småborgerlighedens højborg. her er ingen som. eller. og hverken.
og så er kditlevs indiske togtur ikke videre interessant - hverken stil- eller indholdsmæssigt.
i virkeligheden møder man straffefanger og nonner og akrobatiske børn og nøgleringstræer og tyvagtige aber og bombemænd og 12 børn som leger de er inzamam ul-haq & co. og det er i det hele taget i sammenligning en decideret non-begivenhed at rejse med indian railways danske modpart dsb, hos hvilke en tur til jylland er præcist lige så charmerende en rejseoplevelse som det er at gå ind i tandlægeklinikkens venteværelse, vente (som man jo gør i et sådant og dertil indrettet) i 124 minutter og gå ud på gaden igen. I det mindste er tandlægens kaffe gratis.
skulle vi aldrig
hauser
ps. beklager mavesurheden - burde ikke i dette humør, men sådan er det når hverdagen rammer og man indser at intet forandrer sig til det bedre. bare vent 25 år til vi alle er sure og gamle - så brokkes der!
<< Home