torsdag, oktober 02, 2003

nyt fra syden:
jacob og jeg har forladt vor triste dk og er nu blevet genuine hittit-hottentotter. Hittiter fordi vi har maalrettet de sidste par stop paa ruten mod dette gamle folks efterladenskaber.. I soendags naaede vi efter lange, udmarvende busture og taxaproblemer frem til Bogash Kale, en landsby, som danner graense til "frilandsmuseet" hattushas - hittiternes 3500 aar gamle hovedstad. Hvis hattushas fremstaar som en doed by (det goer den og det er den), saa var Bogash Kale ikke meget bedre. Sjaeldent har jeg set en by saa fuldstaendigt udhungret paa alle maader. Hvad der engang var prospekteret til at blive det nye, store turistmaal i anatolien (eksklusive hoteller etc.) stod nu hen som en forblaest og forpint forpost for ingenting. Vi saa stort set ingen indbyggere under 50 aar, og moedte ikke een, der ikke saa desperat ud - desperat efter penge, efter at komme vaek eller bare efter noget andet en bogash kale.
Hittithovedstaden var til gengaeld pengene vaerd - og landskabet.. -de gamle hittiter har haft en ting for store sten og barske bakker - som at bygge en storby med haandkraft i de norske fjelde..

Nu: hottentotter.

Videre videre red de, og kom til de forfulgtes land kappadocien. Ligeledes hittitland til at starte med, senere tilflugtssted for oldkristne menigheder under forfoelgelse. I goereme (oe = o umlaut - tjek googles billedsoegning) blev naturen fjollet og fantastisk. Store vulkanudbrud i fortiden efterlod enorme maengder af en bloed lavastenart kaldet tufa. Nedbrudt af vind og vejr i 10 mio. aar, har tufastenene faaet de mest vanvittige former og farver - her er lyseroede og pistaciefarvede "kyskageklipper", store fallosformede, fritstaaende strukturer dannede ved at en overliggende, haardede stenart har skaermet den bloede tufa..
For 3000 aar siden kom saa hittiterne og opdagede at de kunne grave i stenen uden anstrengelser; resultat: flintstones-starwars-by - a grande sight indeed. og for at goere det hele endnu bedre: kristne, forfulgte som altid, lavede tilflugtssteder, munkeceller, kirker og klostre hoejt, hoejt oppe paa bjergsiderne. Kan man forestille sig et bedre sted for to tosser som os at lege buskmaend? -naeppe. vi vader og klatrer og kigger og undres og kommer hjem med oemme ben og maette oejne. Kan kun sige, at det er eet af de behageligste, mest fascinerende, mest rejsevenlige steder, jeg endnu har haft den aere at befinde mig..
afslutningsvis for at skaerpe rejselysten derhjemme kan jeg tilfoeje, at den franske rejsende, som genopdagede omraadet i 1800-tallet beskrev klippestrukturerne som "noegne kvindeskikkelser i utugtige positurer"
saa: fra en utugtig hittit-hottentot til alle jer tugtede mennesker derhjemme: vi skrives ved.. (igen: elgmand@hotmail.com)
jkabo